Køb Club Carlson Gold point med 75% bonus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Club Carlson kører i øjeblikket en kampagne hvor du får hele 75% bonus points oveni de points du køber. Du skal dog skynde dig, kampagnen slutter allerede den 15. maj.

Club Carlson Gold Points

Club Carlson er loyalitetsprogrammet bag Carlson hotelkæden, som inkluderer blandt andet Radisson Blu og Red, Park Inn og Park Plaza hotellerne. Som kendt fra loyalitetsprogrammer hos andre hotelkæder, sparer du points ved at bo på de tilsluttede hoteller. Disse point kan du senere bruge på gratis overnatninger.

Club Carlson Gold Point 75% bonus

Indtil den 15. maj kan du også købe point og få 75% points i bonus oveni. Det kan for eksempel være fordi du mangler nogle points for den perfekte ferie, eller måske har du fundet et tilbud som er billigere med points end ved at betale med penge. Det sidste kan være endnu mere attraktiv med den igangværende kampagne. Gold Points koster $7,00 per 1.000 point. Det vil sige at du nu kan købe 9.000 points for $63,- (omkring DKK 430,-) og få 17.750 points tilskrevet på din konto. Det er mere end nok til en overnatning i et standard værelse på Park Inn by Radisson i Berlin, som jeg har fundet til DKK 534,- næste fredag.

Det er dog ikke altid at points, selv med bonus, er den billigste løsning. For eksempel koster en overnatning på Radisson Hauppauge-Long Island næste fredag DKK 1086,- per nat. De nødvendige 38.000 points, inklusiv bonuspoints, vil koste omkring DKK 1025,-. Det kan betale sig at regne efter på det specifikke hotel og den specifikke dag du er interesseret i.

Andre Club Carlson kampagner

Det er ikke den eneste kampagne hvor du kan tjene ekstra Club Carlson Gold Points. Indtil den 30. juni kan du tjene 3 gange det normale antal points, plus hele 5.000 point for hver overnatning på en søndag eller mandag nat. Denne kampagne gælder dog ikke for ophold der er helt eller delvist betalt med point. Resten af 2017 kan du også tjene 3.000 points ved at bestille dit ophold gennem Club Carlson app’en på Android eller iOS. Desværre kan du kun bruge den mulighed en enkel gang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. NichlasJ siger

    Erwin, er der udløbsdato på købte point?

    Ved du om der plejer at komme endnu bedre tilbud i løbet af sommeren 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *