Københavns Lufthavn forbedrer oplevelsen for passagerne med Eurocontrol

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Københavns Lufthavn er en af de første til at indføre EUROCONTROL Network Managers nye standard for dataudveksling (iSWIM).

Amadeus har lettet implementeringen, som vil indebære, at mere aktuel og korrekt information om planlagte afgange kan deles med andre lufthavne, hvilket vil bidrage til øget effektivitet i det samlede europæiske flynetværk.

Den europæiske flytrafik estimeres til at vokse med 1,7% årligt de næste fem år. Dette vil lægge stort pres på kapaciteten i europæiske lufthavne, hvilket igen kan medføre udfordringer med at overholde afgangs- og ankomsttider.

Derfor er brancheprogrammer som Airport Collaborative Decision Making (A-CDM) så vigtige, fordi de er udformet med henblik på at opnå mere effektive processer og et tættere samarbejde mellem alle indblandede aktører i lufthavnene. Men også ny teknik, standarder og forbedret informationsudveksling kan hjælpe lufthavne med at blive mere effektive.

For at opnå præcis dette hjælper Amadeus Københavns Lufthavn med at blive en af de første til at indføre den nye standard fra EUROCONTROL Network Manager.

Automatisk udveksling af digital information

Den nye implementering gør det muligt at udveksle information via EUROCONTROL Network Manager B2B-webtjenester, der bygger på SWIM-standarder med tilslutning, der stilles til rådighed af Amadeus. Webtjenesterne muliggør automatisk udveksling af digital information, der igen kan bidrage til at forbedre den europæiske flytrafik.

– Punktlighed er et af de vigtigste krav fra rejsende og samtidig en udfordring for branchen, siger Christian Poulsen, CIO & Vice President, Assets & Technology, for Københavns Lufthavn. Ved at tilknytte de nye B2B-webtjenester fra EUROCONTROL Network Manager hjælper vi hele lufthavnens økosystem med at få et bedre overblik og en mere enkel planlægning, fordi alle få adgang til en 24-timers visning af de fly, der afgår fra København. Det gør det lettere at planlægge og mindsker forsinkelser, hvilket resulterer i en bedre oplevelse for de rejsende.

Det nye supplement er indbygget i Amadeus’ løsninger til lufthavnen og implementeres direkte mellem Amadeus og EUROCONTROL Network Manager, hvilket letter arbejdet for lufthavnen ud fra et IT-mæssigt perspektiv.

– Det var også utrolig vigtigt for os, at implementeringen ikke påvirkede vores daglige drift, siger Christian Poulsen. Takket være Amadeus indbyggede tilslutning til EUROCONTROL Network Manager-standarden blev processen særdeles enkel.

– Det stigende antal flyvninger i Europa lægger pres på den daglige drift i lufthavnen, siger Yannick Beunardeau, Head of Airport IT EMEA hos Amadeus. Her kan teknikken spille en vigtig rolle ved at forbedre informationshåndteringen i og mellem lufthavne. Det betyder, at der kan håndteres flere flyvninger, og at tidstabellerne kan overholdes. Vi er utrolig glade for samarbejdet med Københavns Lufthavn, og at dette projekt har betydet, at vi har kunnet implementere en grænseflade, der gør det nemmere for lufthavnen er varetage sine aktiviteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *