Nu kommer Lufthansa med nye sæder på kort og mellemdistanceruterne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa modtog for nylig deres første Airbus A321neo i Frankfurt. Men udover det nye fly, kommer der nu også en forbedret oplevelse ombord med nye og mere komfortable sæder. 

De nye sæder vil være tilgængelige hos både Lufthansa, SWISS og Austrian Airlines.

Det er den italienske producent Geven, der har indgået aftalen om at producere Lufthansas nye sæder, som altså også vil blive brugt på SWISS og Austrian Airlines’ Airbus A320neo-fly. 

Den komfortable polstring i sæde og ryglæn er mærkbart og langt mere komfortabel takket være ergonomisk trykfordeling. Derudover er ryglænet blevet slankere, hvilket betyder at mellemrummet mellem sæderne øges. 

USB type-C i sædet

Ryglænet læner sig også tilbage i oprejst position. De nye sæder kan læne sig 20 grader tilbage, hvor man i dag oplever, at sæderne kun kan læne sig tilbage med 12 grader. Dette giver en mere behagelig oplevelse uden at skulle sætte ryglænet tilbage. I business class kan ryglænet lægges ned til 26 grader, når flyet er i luften.

Alle sæder har USB-stik af både type A og type C, som Lufthansa-koncernen ikke tidligere har haft i deres short-haul-flåde. Bordene i flyet vil også have en indbygget fastgørelse til tablets. 

– Vi har brugt feedback fra vores kunder i designet af det nye sæde. Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger om de nye funktioner. Vi er overbeviste om, at det nye sæde og det moderne kabineinteriør vil gøre rejsen mere behagelig for vores kunder, “siger Pail Estoppey fra Lufthansa-koncernen.

Mere fleksibel flådestyring

Dette er også første gang, at samme kabineinteriør skal bruges på tværs af Lufthansa-koncernens netværksselskaber. Både Lufthansa, SWISS og Austrian Airlines vil beholde deres let genkendelige detaljer og designelementer, der adskiller virksomhedernes profil fra hinanden.

De nye sæder og det nye interiør gælder for hele A320-flåden, som lige nu leveres til Lufthansagruppens netværksselskaber.

Foto: Lufthansa group

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *