Lige nu er verdens længste flyrute for første gang på vej mod New York. Der flyves med den første Airbus A350-900ULR

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lige nu er Singapore Airlines rute SQ22 på vej til New York. Det er verdens længste direkte flyvning på godt 19 timer og er med den helt nye flymodel Airbus A350-900ULR. Singapore Airlines fik leveret den første for bare et par uger siden. Læs alt om turen her.

I starten af denne uge var InsideFlyer inviteret med til Singapore Airlines pressekonference i Oslo, hvor blandt andet Allan Hoffery, Nordics Sales and Communication Manager, og Henrik Hanevold, Sales Manager Nordics Leisure Travel,  fortalte om netop dagens flyvning.

Det er ikke første gang at Singapore Airlines fløj direkte mellem Singapore og New York. Tilbage i 2013 lukkede Singapore Airlines ruten ned, da omkostningerne blev for høje. Flyet de brugte var en Airbus A340-500, som med dens 4 motorer og de højere brændstofudgifter simpelthen gjorde det umuligt at tjene penge på ruten.

I dag bruges et spritnyt Airbus A350-900ULR (Ultra Long Range) og det har totalt 161 sæder. 67 sæder i Business Class og resten i en opgraderet udgave af Singapore Airlines Premium Economy. Der er grundet længden af flyvningen ikke nogen Economy sæder ombord. Det ville simpelthen ikke være komfortabelt at flyve så langt i et sådanne sæde. Disse lange flyruter er også mest tiltænkt forretningsrejsende, som gerne vil direkte og komfortabelt frem til destinationen.

Den nye flytype er meget mere økonomisk og derfor kunne Singapore Airlines igen komme tilbage og tage førstepladsen over hvilket flyselskab der har verdens længste flyrute.

Så er første flyvning direkte til New York startet med en Airbus A350-900ULR. Kilde: FlightRadar24

Flyet er som sagt netop taget afsted fra Singapore og du kan følge flyet her.

Singapore Airlines A350-900ULR

Singapore Airlines er lanceringskunde på denne Ultra Long Range udgave af det meget populære Airbus A350-900. Flyet kan holde sig i luften i 20 timer i træk uden at skulle tanke. Det betyder at det kan flyve helt op til 16.000 kilometer i træk. Det er netop dette som tiltrække flyselskaberne, da de nu kan flyve direkte til destinationer som tidligere var for langt væk eller for dyre med tidligere flymodeller. Qantas er for eksempel også på listen over flyselskaber som netop kigger på disse ultra lange flyruter.

Fakta om Signapore Airlines nye Airbus A350-900ULR.

Singapore Airlines har bestilt 7 af denne nye model til levering i år og de har allerede fået 3 leveret. Udover New York, så er Los Angeles og San Francisco er næste destinationer som får direkte ruter med en Airbus A350-900ULR.

Selve konfigurationen af flyet ser sådan ud:

Sådan fordeles de 161 sæder.

Ruten og selve flyvningen

Ruten som vælges afhænger af vejret. Der kan reelt flyve “begge veje omkring jorden” eller direkte via Nordpolen. Ruten vælges derfor på dagen ud fra vejret og hvordan jetstrømmen går.

De 3 hovedruter som der kan vælges imellem.

Den korteste rute er direkte via Nordpolen, men grundet jetstrømmende er det ikke altid den hurtigeste eller billigste set ud fra brændstofforbruget. Vi kan se på ruten ud a Singapore at det ligner ruten NOPAC – Så østover fra Singapore over Japan og så til sidst at krydse USA fra vestkysten af.

Da flyvningen er så lang, så bliver der i stedet for to måltider serveret tre måltider på den godt 19 timer lange flyvning. Derfor har Singapore Airlines lavet denne oversigt over turen med opfordring til hvordan du får den mest optimale og komfortable tur:

Oversigt over hvordan service og aktiviteter er på den lange tur.

Menuen er lang og den er lavet i samarbejdet med Canyon Ranch. Eksempler på en morgenmad og hovedret ses herunder:

This slideshow requires JavaScript.

Canyon Ranch driver blandt andet verdens største spa på The Venetian i Las Vegas og har 22 spa afdelinger ombord på krydstogtselskaberne Cunard, Oceania, Regent Seven Seas og Celebrity Cruises.

Singapore Airlines og Canyon Ranch har igennem længere tid arbejdet på at lave en komplet koncept til netop disse lange flyruter. Udover maden, som de kalder “Wellness Cuisine”, så er der også fokus på hvordan du får komfortabel rejse og slapper bedst mulig af samt udstrækningsøvelser som kan laves på den lange tur.

Foto og grafik er fra pressekonferencen med Singapore Airlines



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *