Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er lykkedes for LOT at gøre andre flyselskaber misundelige. Antallet af passagerer er i 2019 øget med næsten 15%. Det er samtidig lykkedes at flyve med overskud.
LOT Polish Airlines har i 2019 leveret den planlagte vækst på knap 15%. Dette svarer til omkring 1,3 millioner flere passagerer end i 2018. Dermed nåede antallet af passagerer op på 10,15 millioner i 2019
For 4. år i træk leverer selskabet en stor vækst. Dermed er antallet af passagerer mere end fordoblet siden 2015 hvor selskabet havde 4,4 millioner passagerer. Den samme vækst ses i antallet af fly (fra 37 i 2015 til 80 i dag – dette tal inkluderer 15 Boeing 787 Dreamliner langdistancefly. Yderligere to fly vil blive leveret i 2020). Væksten ses også klart i antallet af destinationer (fra 45 til mere end120 i 2019).
Det er gået stærkt for LOT, der i 2003 blev medlem af Star Alliance og også er en fuldt integreret partner i Lufthansas loyalitets program Miles & More.
Hurtig og rentabel vækst
LOT Polish Airlines et af de hurtigst voksende flyselskaber i Europa. Væksten finder sted i et selskab, der har overskud. Den internationale trafik udgår fra selskabets hjemmebase i Warszawa. Derfra har LOT også hver dag afgange til København og Billund. I Warszawa har gæsterne adgang til LOT Polish Airlines globale rutenetværk til Central- og Østeuropa, Asien og Nordamerika.
I øjeblikket er selskabet ved at opbygge sit andet knudepunkt i lufthavnen i den ungarske hovedstad Budapest. Fra Budapest har LOT flyvninger både til Europa men også som New York og Seoul.
LOT har i 2019 fået flere nye destinationer i sit netværk: Miami, New Delhi og Colombo. Disse destinationer er meget interessante både for forretnings- og ferierejsende. I år begynder LOT at flyve til San Francisco og Washington D.C. i USA.
Planen for 2024: Mere end 20 millioner passagerer om året
Vi er meget glade for, at vores planlægning har fungeret, og at vi har været i stand til at gøre de sidste fire år ekstremt succesrige for LOT Polish Airlines. Vi ønsker at bygge videre på dette og fortsætte med rentable vækst i perioden frem til 2024 i overensstemmelse med den strategi, der nu er vedtaget af ledelsen. I denne periode ønsker vi at fordoble vores årlige passagerantal til over 20 millioner. Vi ønsker også at udvide vores rutenetværk, øge antallet af fly i vores flåde og etablere LOT som det førende flyselskab både i Polen men også i Central- og Østeuropa.
Rafal Milczarski, Bestyrelsesformand og administrerende direktør LOT Polish Airlines
Skriv et svar