Lufthansa Express Rail til flere byer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I samarbejde med Deutsche Bahn (det tyske DSB), har Lufthansa allerede en række forbindelser til Frankfurt Lufthavn med ekspres tog. De mest kendte er ICE-forbindelserne mellem Frankfurt Lufthavn og eksempelvis Düsseldorf, Köln og Stuttgart (ICE er en forkortelse for Inter City Express).

Deutsche Bahn og Lufthansa vil i fremtiden arbejde endnu tættere sammen og udvide deres strategiske partnerskab.

Flere Lufthansa Express Rail-forbindelser

Det succesrige samarbejde mellem Deutsche Bahn og Tysklands største flyselskab udvides nu. Jernbane- og flytrafikken skal forbindes endnu tættere. Det første skridt er at udvide Deutsche Bahn og Lufthansas fælles tilbud med ekspres tog.

Lufthansa Express Rail

Nu øges antallet af togforbindelser. Lufthansas passagerer har adgang til 4 daglige aftagne til Frankfurt lufthavn fra Hannover Hovedbanegård og Leipzig Hovedbanegård. Der er også tre daglige forbindelser fra Basel. Lufthansa og Deutsche Bahn vil fordoble det fælles udbud af togrejser over de kommende år. Der er også planlagt nye tjenester. Eksempelvis vil man fremover kunne bruge boardingkortet fra Lufthansa, når man skal tage toget til Frankfurt Lufthavn.

17 byer bliver tilgængelige med Express Rail

Netværket med Lufthansa Express Rail-forbindelser fra / til Frankfurt lufthavn øges fra 14 til 17 byer. De nye byer er Hannover, Leipzig og Basel. Dermed bliver Lufthansas Express Rail-tjeneste tilgængelig fra og til følgende byer:

  • Achel
  • Basel (ny)
  • Dortmund
  • Düsseldorf
  • Erfurt
  • Freiburg
  • Göttingen
  • Kassel-Wilhelmshöhe
  • Hannover (ny)
  • Karlsruhe
  • Köln
  • Leipzig (ny)
  • Mannheim
  • Nürnberg
  • Stuttgart
  • Würzburg
  • Ulm

Det er oplagt at passagerer, der rejser fra Købehavn eller Billund til Frankfurt er opmærksom på dette samarbejde og overvejer, om den sidste del af rejsen fra Frankfurt Lufthavn kan foretages med toget.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Foto: © Lufthansa. Forsidefoto: AIRail Terminal i Frankfurt Lufthavn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *