Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hvor flere andre flyselskaber i øjeblikket ser ud til at lave mindre forbedringer i Economy og især Premium Economy, så tager Lufthansa nu en anden vej. Fra den 28. november 2019 vil der ikke længere være et varmt måltid før landingen på langruterne.
Dette er kommet frem via det tyske frequent flyer forum Vielflieger Treff, som i de sidste dage har haft en livlig debat om ændringen. Der er endnu ikke noget officielt på Lufthansa’s hjemmesider om ændringen.
Selve ændringen er at det normalt varme måltid du får før landingen (hvor der er valgmuligheder) vil blive erstattet af et kold vegetarisk servering uden valgmulighed. Dette gælder på alle flyvninger over 10 timer.
På de kortere ruter til for eksempel Mellemøsten, så vil den nuværende snack boks blive erstattet af en lille (kold) vegetarisk snack uden valg.
Ændringen er dog ikke meget forskelligt fra hvad SAS tilbyder deres rejsende i Economy. På en flyvning til Chicago for et lille år siden fik jeg serveret dette som andenserveringen:
Ændringen kommer i kontrast til nogle af de andre flyselskaber, som Lufthansa konkurrerer med. Delta har for eksempel lige lanceret forbedringer i deres Main Cabin (Economy) på langruterne. Man skal helt sikkert tage PR videoer med forbehold, men de har lavet en klar udmelding om at det skal være bedre oplevelser end det har været. Se deres PR video her:
Gratis vandflaske
En ændring som mange vil syntes er positiv er at Lufthansa vil give en halv liters vandflaske til alle i Economy og Premium Economy. Men en halv liter holder ikke sulten væk, så er du typen som bliver sulten i slutningen af en flyvning, så skal du nok overveje at købe noget med dig – eller vælge et andet flyselskab.
Find ud af hvad de forskellige flyselskaber servere
Hvis du skal ud og flyve eller bare er nysgerrig, så har InsideFlyer en stort katalog af billeder på hvad de forskellige flyselskaber servere lige nu. Det er vores gode medlemmer, som løbende poster billeder fra deres rejser.
[…] Læs mere: Lufthansa fjerne den varme andenservering i Economy og Premium Economy […]