Lufthansa flytter til Berlin Brandenburg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Berlin Brandenburg Lufthavn (BER) bliver Lufthansa gruppens nye hoved lufthavn i den tyske hovedstad. Fra 8. november 2020 stopper selskabet med at flyve til og fra Berlin Tegel Airport (TXL).

Berlin Brandenburg Airport (BER) skulle oprindelig have været åbnet i 2011. Men åbningen blev udsat flere gange, efter man skulle rette fejl, der blev fundet fejl i byggeriet. Det har længe været planen, at åbningen af lufthavnen finder sted 31. oktober 2020. Dette ser ud til at holde – og Lufthansa-gruppen har nu meldt ud, at selskabet flytter alle afgange og ankomster til den nye lufthaven den følgende måned.

Lufthansa Gruppen flytter alle afgange og ankomster til Berlin Brandenburg Airport i novemer. Foto: Lufthansa Group

Behov for en mere effektiv lufthavn

Det er naturligvis en omfattende opgave at flytte alle aktiviteterne fra én lufthavn til en anden. Det så vi også i Tyrkiet, da selskaberne flyttede fra Atatürk Airport til den nye Istanbul Airport. Her blev alle flyvninger indstillet et par dage.

Lufthansas sidste flyvning fra Tegel er indenrigsflyvning LH1955 fra Berlin til München den 7. november 2020. Den følgende morgen er den første flyvning LH173 fra Berlins nye lufthavn til Frankfurt.

Lufthansa Gruppen får snart en ny hjemmebase i Berlin. Foto: Lufthansa Group

Austrian Airlines, Lufthansa, SWISS og Brussels Airlines vil være operationelle fra Berlin Brandenburg Airport fra 8. november, men efter planerne vil Eurowings have sin første flyvning allerede den 4. november 2020.

Lufthansa Gruppens reservationssystemer har allerede Berlin Brandenburg (BER) i databasen. Rejsende, der nu booker fly fra 8. november og fremover, vil se BER som lufthavnen på billetten. Passagerer, der allerede har booket efter denne dato, vil blive informeret om ændringen. Planerne er, at antallet af afgange og tidspunkterne stadig de samme som før.

Ingen andre forbinder Berlin med verden, som vi gør. Seks flyselskaber i Lufthansa Gruppen flyver til den tyske hovedstad – med op til 33.000 passagerer om dagen. Vi har one-stop forbindelser til 270 destinationer. Derfor har Berlin brug for en effektiv lufthavn. Vi har også brug for en god offentlig transport til Berlin Brandenburg Airport. Det vil være godt for både passagerer og miljøet.

Harry Hohmeister, Medlem af direktionen, Deutsche Lufthansa AG

Bedre rejseoplevelse fra Berlin Brandenburg Airport

Når Berlin Brandenburg Airport åbner, bliver dette bestemt en forbedring sammenlignet med den nuværende situation, hvor man bruger de relativt nedslidte og delvist ineffektive lufthavne Tegel (TXL) og Schönefeld (SXF). Der forventes færre flaskehalse i sikkerhedskontrol, mere moderne teknologi og mere rummelige terminaler. Alle disse forhold bidrager til øget velvære og effektiv rejsetid for rejsende.

Det forventede antal passagerer anslås til 34 millioner om året, hvilket gør lufthavnen til Tysklands tredje største. På lang sigt kan kapaciteten udvides til omkring 45 millioner passagerer årligt.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores norske søsterside www.insideflyer.no. NB! Vi gør opmærksom på, at den norske forfatter har tilknytning til Lufthansa Gruppen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *