Lufthansa Group forsøger at effektivisere boarding processen yderligere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mange har sikker hørt om, eller på egen krop, oplevet såkaldt zone boarding, hvor flyselskaberne beder rejsende om, at gå ombord i en rækkefølge bestemt af flyselskabet.

Typisk får rejsende med børn lov til at gå ombord først, herefter følger rejsende på First og Business Class og til sidst rejsende i Economy. Lufthansa, Austrian Airlines og SWISS går nu skridtet videre og introducere en videre udvikling af zone boading. De kalder det group boarding. I først omgang rulles konceptet ud på udvalgte europæiske flyvninger.

Vindue – midt – gang

Rejsende med børn og rejsende i premium kabiner vil fortsat få lov til at gå ombord først, men herudover fokuseres der fremadrettet på hvor den rejsende skal sidde: Ved vinduet, i et midtersæde eller ved gangen.

Der bliver fem, ja i virkeligheden seks, grupper at holde styr på.

Rejsende med spædbørn og børn under fem, uledsagede børn og rejsende med nedsat mobilitet får lov at gå ombord som de første.

Resten af passagerne deles ind i fem grupper:

  • Gruppe 1 og 2: HON Circle medlemmer, Senators, Star Alliance Guld kortholdere, Business Class passagerer, Economy Flex passagerer.
  • Gruppe 3: Economy Class passagerer med vinduessæder samt deres rejsefæller.
  • Gruppe 4:  Economy Class passagerer med midtersæder samt deres rejsefæller.
  • Gruppe 5:  Economy Class passagerer med gangsæder.

Ideen går i alt sin enkelthed ud på, at rejsende med vindues- og midtersæder kommer ombord først, så rejsende med gangsæder ikke kommer til at blokerer midtergangen unødigt, når de skal give plads til rejsende med vindues- og midtersæder.

Rejsende der er tjekket ind sammen, ender i samme boarding gruppe. Uanset sædevalg.

Kilde og fotokredit: Lufthansa Group.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *