Lufthansas nye ruter til Middelhavets solskins øer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Allerede fra 4. april kan du flyve med Lufthansa til de græske øer Zakynthos og Rhodos. Specielt ruten fra Frankfurt til Rhodos kunne være interessant, da det er muligt at komme hjem til Danmark samme aften – hvis man returnere fra Grækenland om tirsdagen. Ellers kræver begge ruter en overnatning i Tyskland på hjemturen.

Sol, strand og hav: Grækenland er stadig en populær destination for mange feriegæster. Lufthansa giver to yderligere argumenter fra sommeren 2020 for at tilbringer “årets bedste uger” i det østlige Middelhav. Du kan flyve til de to attraktive græske øer Zakynthos og Rhodos fra henholdsvis München og Frankfurt. Ud over flyvningerne til Athen og Thessaloniki får Lufthansa dermed op til 14 ugentlige afgange til 5 græske ferieøer fra sommeren 2020. Så mange har vi ikke set tidligere.

Zakynthos…

… er den nye destination fra München, som er planlagt til at starte 4. april 2020. Lufthansa flyver til øen i det vestlige Grækenland hver lørdag med en Airbus A321. LH1762 starter i München kl. 14.45 og lander på Zakynthos kl. 18.00. Returflyvningen LH1763 bringer feriegæsterne tilbage til München kl. 19.00. Landingen er planlagt til kl. 20.25. Det er ideelt til at nå mange forbindelsesfly til ind- og udland. Fra 3. juni tilføjes endnu en ugentlig forbindelse til Zakynthos. Dermed letter også hver onsdag kl. 15.45 en Airbus A320 i retning af Grækenland.

Hvis man rejser fra København, er det muligt at nå frem til afgangen fra München. Desværre er der ingen sene aftenfly om lørdagen fra München til København. Onsdag er derfor en bedre returdag.

Da Lufthansas fly fra Billund går til Frankfurt, vil man altid skulle have en indenrigsbillet fra Frankfurt til München. På udturen går det fint, men hjemturen vil under alle omstændigheder kræve en overnatning i Tyskland.

Rhodos…

… bliver den nye destination fra fra Frankfurt, Fra lørdag den 4. april vil Lufthansa sende en Airbus A320 til Rhodos. LH1258 er planlagt til at afgå fra Frankfurt kl. 13.00, lander på Rhodos kl. 17.10. Returflyvningen LH1259 starter 18.10 med planlagt landing i Frankfurt kl. 20.30. Fra 6. juni til 15. september flyver Lufthansa også om tirsdagen

Både fra København og Billund kan man sagtens nå flyet før det letter fra Frankfurt mod Rhodos. Men når du returnerer om lørdagen, kommer du for sent til det sidste fly til Danmark. Det vil derfor kræve en overnatning i Tyskland, før du kan fortsætte om søndagen. Hvis du flyver tilbage med tirsdagsflyet, skulle du lige kunne nå dagens sidste fly fra Frankfurt til henholdsvis Billund og København.

Rejsende fra Danmark, der foretrækker SAS, kan vælge at flyve til Athen og derfra videre til Rhodos med Olympic Air. Dette vil give større fleksibilitet (der er flere forbindelser hver dag) og formentlig mindre stress, da der er længere tid i Athen mellem ankomst og afgang. SAS har også en sommerrute fra Stockholm til Rhodos – det kan også være en mulighed.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Steffen Hager og bragt på vores tyske søsterside

Fotos: © Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *