Rejsebrev: Myanmars flydende landsbyer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er altså ikke noget, som jeg skriver for sjov, det der med de flydende landsbyer. De findes uanset hvor surrealistisk det måske lyder i en danskers øre. I dagens indlæg skal I med os i rygsækken ud ad de burmesiske landeveje til Nyaung Shwe tæt på Inle Lakes bredder. 

Vintertilstande i bussen

Under vores besøg i Myanmar lå dagstemperaturen omkring varme, futige 30 grader, så det at have aircondition på værelset var nærmest en gave fra gud. Især om natten. Det skulle vise sig, at det også kunne opleves helt modsat. Da vi kom ind i natbussen i Yangon mod Nyaung Shwe, så undrede det os en del, at en del medpassagerer steg ombord med huer og halstørklæder. Mærkeligt, men det kunne jo bare være, at de dejlige sommertemperaturer var kølige for den lokale befolkning. Som natten efterhånd faldt på, begyndte det så at blive køligere, faktisk koldt. Og der sad vi i shorts og t-shirt og tænkte, at gid det nu var os som havde huer og halstørklæder. Konsekvensen blev at vi skrabede alle de tæpper sammen, vi kunne og pakke os ind. Kønt var det ikke men praktisk, ja.

Inle Lake

Selve søen Inle Lake ligger syd for selve byen, men det utrolgit at slippe for at gå derned – man tager bare en longtail boat, en larmende longtail boat. Og dem er der massere af og ligeledes mange styrmænd, som vil tilbyde dig en dagstur for den nette sum 15.000 kyat, hvilket svarer til omkring kr. 75,-. Og det er pr. Båd, så er man en gruppe er det nærmest umuligt at sige nej til sådan et tilbud. Desværre ingen bonuspoint at hente.

Turen begynder med at man sejler ned ad floden til søen i de tidlige morgentimer, mens disen stadigvæk hænger over vandet og skjuler de omkransende bjerge. Ud af disen kommer lige pludselig en skygge. En skygge bliver til to, tre, fire. Netop som vi troede, at vi var alene på tur, stod de lokale fiskere rundt om os på deres små både og fiskede med snøren eller fiskenettet i hånden. Det var som at se èn balancere på bommen. Lad mig tegne et billede: Fiskeren står på et fod, rundt om det andet er pagajen sat i spænd, som han så samtidig ror med, mens han kaster og hiver fiskenettet ind. Det ser helt umuligt ud og lige så imonerende, akrobatik. Klik klik, siger kameraet. Men pas på med det – nogle fiskere har gjort det til en levevej at lade turister betalte for sådan et foto.


Lidt sejllads senere holder vi ind på en sivø, som fungerer som et landbrug med hjemmedyrkede tomater ude midt på en sø og kort efter, når vi frem til en hel landsby på stylter. For der er vand overalt, så husene, kioskerne og vores frokostrestaurant er bygget på træpæle et par meter over søen. Det er sgu lidt syret at stige af båden og stadigvæk være ”på vandet”. Vores styrmand sejler os herefter rundt til et smykkeværksted, et bådværksted samt et væveri, som laver tekstiler med tråde fra lotusblomster. Dagsturen slutter af med en ufroglemmelig sejltur tilbage mod Nyang Shwe med solnedgang over bjergene og med fiskerne akrobatisk igang med at fange deres aftensmad.

Ned i tempo – Nyaung Shwe

Det var lidt af en overraskelse, men vi fandt utroligt meget at få tiden til at gå med ved Inle Lake. De fleste gueshouses tilbyder billig cykelleje og med disse kan man bl.a. lave en lille rundtur, hvor man cykler ned langs den vestlige del af søen,tager cyklerne med en longtail boat over på den anden side, måske slår sig ned på en cafe med god udsigt og derefter cykler videre forbi sukkerrørne på vej tilbage.


I selve byen findes også et butikker med håndlavede lamper af træ og genbrugspapir og et par hyggelige cafeer. Af disse vil jeg især fremhæve One Owl Grill med en fransk bestyrer, der bød på en solid morgenmadsmenu og mættende sandwiches.

Næste gang skal vi et smut til Bagans utallige templer for at luftballonerne titte frem i solopgangens lys.

Tak for at I følger med i vores jordomrejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *