Myndighederne i Fransk Polynesien kræver nu sundhedsattest for indrejse til øriget

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som en konsekvens af udbruddet af Coronavirus i Kina, har myndighederne i Fransk Polynesien indført skærpede indrejsekrav til ferie paradiset i Stillehavet.

Der er endnu ikke registreret nogen tilfælde af Coronavirus i Fransk Polynesien og de lokale myndigheder vil selvsagt gøre hvad de kan for at det forbliver sådan.

Sundhedsattest og termisk scanner

Da der ikke findes direkte flyruter fra Kina til Fransk Polynesien har myndighederne i første omgang valgt, at rejsende fra Asien og New Zealand, også rejsende som er i transit i disse områder, ved ankomst til øriget skal kunne fremvise en sundhedsattest som ikke er ældre end 15 dage.

Attesten skal dokumenterer at den rejsende ikke er inficeret med nogen form for virus infektion før afrejse til Fransk Polynesien.

Derudover har myndighederne opstillet en termisk scanner i Tahiti Faa´a lufthavnen beliggende tæt ved hovedstaden Papeete på hoved øen Tahiti. Alle rejsende der ankommer til øriget vil fremadrettet blive screenet.

Myndighederne i Fransk Polynesien følger, som alle andre myndigheder på kloden, situationen nøje og kan med kort varsel skærpe indrejse kravene yderligere. Skal du rejse til øerne i den kommende tid bør du tjekke med din rejse arrangør hvilke regler der er gældende når du skal rejse.

Kilde og fotokredit: Tahiti Nui Travel & Tahiti Tourism.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *