Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nobu Hotel Warsaw er til dig, der vil prøve noget andet end de store kendte hotelkæder. Du har mulighed for at nyde hotellets luksus, når du skal overnatte i den polske hovedstad
Det nye Nobu Hotel Warsaw har budt sine første gæster velkommen i hjertet af den polske hovedstad: Det luksuriøse designhotel er det tolvte hotel i den legendariske kæde, der blev grundlagt af Oscar-vinderen Robert De Niro, den japanske kok Nobu Matsuhisa og iværksætteren Meir Teper .
Hotellet har 2 fløje. Den ene består af en art deco bygning fra 1920-erne, der tidligere husede Hotel Rialto. Den anden fløj er en moderne bygning, der er tegnet af det polske arkitektfirma Medusa Group og designfirmaet Studio PCH fra Californien. Nobu Hotel Warsaw kombinerer elegancen i det gamle Polen med det sofistikerede i vores tid. Dermed afspejler hotellet også Warszawa, der på samme tid forsøger at bevare sin historie og samtidig omdefinere sig selv.
Værelser og suiter
Temaet med at forene det klassiske og de moderne går igen på de 117 værelser og suiter. Værelserne i den nye fløj har vinduer fra gulv til loft. Det giver en god udsigt over byens skyline. Alle offentlige områder viser moderne polsk kunst: Mesterværker fra den berømte Jankilevitsch-samling fra Warsawas Museum of Modern Art.
Mad og drikkevarer
Kokken Yannick Lohou, der er flyttet til Warszawa fra Nobu Hotel Barcelona, er ansvarlig for køkkenet i “Nobu Restaurant” og “Nobu Café”. Ud over de typiske Nobu-retter fra Japan med påvirkning fra det sydamerikanske køkken – såsom gulhale-makrel med jalapeño eller sort torsk med miso – kan gæsterne også se frem til polsk-inspirerede retter kreeret af lokale produkter. Det hele kan nydes med eksklusiv sake, førsteklasses vine og kreative cocktails .
Du har udsigt over byen fra wellnessområdet på den øverste etage. Der er et fuldt udstyret fitnessrum, men du kan også slappe af i saunaen og dampbadet. Hotellet ligger på Wilcza Street, i et område med vinbarer, designer butikker, kunstgallerier og restauranter. Med den centrale placering, er Nobu Hotel Warsaw kun en kort gåtur fra den populære gamle bydel.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.
Skriv et svar