Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Nu bliver det endnu lettere for Nordic Choice Hotels’ gæster at bestille pakkeløsninger. Hotelkæden samarbejder med Nordic Travel og Visit Group, om at muliggøre at bestille skræddersyede pakkeløsninger.
Privatpersoners efterspørgsel på pakkerejser til større destinationer er blevet større. Det, der først og fremmest efterspørges, er smidige pakkeløsninger inden for områderne familie, events, sport, storby samt adventure og friluftsliv.
Lisa Farrar, Chief Digital Officer hos Nordic Choice Hotels fortæller:
Nordic Choice Hotels vokser på større destinationer, hvor pakkeløsninger er vigtige. Rejsemål er den største drivkraft for gæsterne i weekendperioder, og hotellernes udbud afhænger naturligvis af regionens styrke. Ved at lave pakkeløsninger med lokale unikke rejsemål online får vi en øget weekendtrafik. Takket være samarbejdet med Nordic Travel og Visit Group kan vores gæster og medlemmer nu finde og bestille hele rejseoplevelsen på vores hjemmeside og app.
Bookingløsningen går under navnet “Packtivity By Nordic Choice”. Samarbejdet indebærer i praksis, at Visit Group leverer den tekniske løsning, som bygger på bestillingsplatformen Citybreak, Nordic Travel håndterer forretningen, og Nordic Choice Hotels leverer selve logiet. Bookingsystemet vil blive godt integreret i Nordic Choice Hotels’ eget bookingsystem, og gæsterne kan let booke hele opholdet via Nordic Choice Hotels’ hjemmeside eller app. Ud over at lette den digitale proces for gæsterne indebærer samarbejdet også en tidsbesparelse for de enkelte hoteller, der tidligere har fungeret som mellemled og sammensat deres egne pakkeløsninger.
Mats Persson, CEO Nordic Travel udtaler:
Sammen med Nordic Choice Hotels vil vi finde aktiviteter, som giver anledning til at rejse, og skabe oplevelser, der er tilpasset vores gæster. Via Nordic Choice Hotels’ hjemmeside skal vi give gæsterne det, de efterspørger, og hele pakken skal være booket og klar, inden gæsterne checker ind på hotellet.
Også COO Carl-Johan Holmén fra Visit Group er begejstret for det nye samarbejde:
Det er utroligt spændende at samarbejde med et så stort og attraktivt brand som Nordic Choice Hotels. Det er en win-win for både gæsterne og hotellerne og vores eksterne partnere, eftersom samarbejdet er både omkostningseffektivt og tidsbesparende.
Den nye bookingløsning til pakkerejser vil være i drift på Nordic Choice Hotels fra begyndelsen af april og vil i første omgang blive rullet ud i Stockholm og Oslo. I sommeren 2019 implementeres den i de større storbyregioner i Sverige og Norge, og på længere sigt sker det også på Nordic Choice Hotels’ destinationer i Danmark, Finland og Baltikum.
Skriv et svar