Norwegian med god passagervækst og høj belægningsgrad i august

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i august. I alt valgte mere end 3,6 millioner passagerer at rejse med selskabet i denne måned, hvilket er en forøgelse på 10 procent i forhold til samme periode sidste år.  Belægningsgraden var tæt på 90 procent for hele rutenetværket og 94 procent på langdistanceruterne, der betjenes af selskabets Dreamlinere.

I alt 3.615.319 passagerer rejste med Norwegian i august, 335.794 (10 procent) flere end i samme måned sidste år. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 31 procent og kapacitetsvæksten steg med 33 procent. Belægningsgraden var på 89,6 procent for hele rutenetværket og 94 procent på langdistanceruterne, der betjenes af selskabets Dreamlinere.

Koncernchef i Norwegian Bjørn Kjos udtaler:

Vi er glade for, at stadig flere passagerer vælger Norwegian, når de skal ud og rejse. Jeg vil især fremhæve vores langdistanceruter, hvor efterspørgslen er særligt god og fortsætter med at stige, ikke mindst mellem London og USA og Paris og USA. Vi ser også, at rejsende fra andre kontinenter i stigende grad flyver videre til andre destinationer i Norwegians europæiske rutenetværk, hvilket understreger vigtigheden af en stærk og sammenhængende operation på tværs af den europæiske og den internationale del af virksomheden.

Det er også positivt, at vi fylder flyene godt op, selv med betydelig stigning i antallet af tilgængelige sæder. Kapacitetsvæksten er fortsat høj, men i tråd med strategien aftager den nu noget i sammenligning med tidligere måneder. Efter en lang periode med stærk vækst vil vi fremover kunne høste af det, vi har sået, hvilket vil komme kunder, ansatte og aktionærer til gode.

Norwegian gennemførte 99,4 procent af de planlagte flyvninger i august. Punktligheden var på 75,6 procent.

Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2018. Selskabet tog levering af en fabriksny Boeing 737 MAX 8 denne måned ud af i alt 12 i år. Derudover får selskabet leveret 11 Boeing 787-9 Dreamlinere og har allerede modtaget selskabets to sidste Boeing 737-800. Med en gennemsnitsalder på 3,7 år er Norwegians flyflåde en af de mest moderne og miljøbesparende i verden. Det vigtigste, et flyselskab kan gøre for at reducere klima-udslip, er at investere i ny teknologi og nye fly.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *