Norwegian er igen blevet kåret som verdens bedste lavprisselskab

Verdens bedste lavprisselskab

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den norske lavprisgigant “Norwegian” løber endnu en gang med titlen som “Verdens bedste lavprisselskab”

Det er bestemt ikke første gang, at det norsk ejede flyselskab “Norwegian” får tildelt titlen som det bedste lavprisselskab i verden. Bare i år er det anden gang de får titlen – første gang blev den tildelt af det prestigefyldte “SkyTrax awards”, men denne gang er det World Travel Awards, der ytrer deres anerkendelse af Skandinaviens største flyselskab.

Det er andet år i træk, at de får tildelt denne pris af World Travel Awards. Tidligere var det ellers Easyjet der var førende på markedet ifølge World Travel Awards, som gav dem prisen seks gange i træk, før Norwegian erobrede pladsen sidste år.

Koncernchef Björn Kjos udtaler følgende:

”Denne udmærkelse betyder meget for os. Både for Norwegian som selskab og for vores engagerede og dedikerede medarbejdere, som hver dag året rundt arbejder for, at vores kunder skal have en god oplevelse både før, under og efter rejsen. Denne pris viser, at nye fly, god service og lave priser værdsættes højt”

Norwegian tilbyder gratis Wifi ombord på deres flåde af nyere fly af typen Boeing 737. Derudover har de en flåde af helt nye Boeing 787 Dreamlinere, som flyver på alle deres langdistanceruter. Den relativt nye flåde, samt gratis Wifi ombort – og så selvfølgelig de attraktive priser, er en stor grund til hvorfor folk foretrækker Norwegian frem for andre lavprisselskaber.

Norwegian Dreamliner
Kabinen i Economy Class på Norwegians Boeing 787 Dreamlinere

Ud over denne pris, er Norwegian blevet tildelt følgende priser i år:

  • To SkyTrax Awards i kategorierne ”Europas bedste lavprisselskab” og ”Verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter”
  • Fordelsprogrammet Norwegian Reward blev kåret til ”bedste newcommer” af Freddy Awards
  • ”Bedste europæiske flyselskab” og ”Bedste indenrigsflyselskab” af Grand Travel Awards.

Vi øsnker Norwegian stort tillykke med den nyerhvervede pris!

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *