Norwegian indgår aftale om køb af 50 Boeing 737 MAX 8-fly – men det øger ikke flyflåde markant

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har indgået en intentionsaftale med Boeing om at købe 50 Boeing 737 MAX 8-fly. Aftalen indeholder også option om at købe yderligere 30 fly. Men købet øger ikke flyflåde ret meget.

De 50 fly planlægges leveret i perioden mellem 2025 og 2028, hvilket falder sammen med udløb af eksisterende leasingaftaler og dermed indebærer en begrænset forøgelse af selskabet nuværende flåde. Parterne har som mål at færdiggøre og underskrive den endelige aftale inden udgangen af juni 2022.

Selskabet planlægger at finansiere den udestående balance af forhåndsbetalinger (Pre Delivery Payments, PDP) med positiv cash flow fra driften. En betydelig andel af flyene skal ejes direkte af selskabet, hvilket sikrer en optimeret og balanceret finansieringsstruktur. Som følge af en endelig indgåelse af aftale anslår Norwegian at kunne bogføre en nettogevinst på cirka 2 milliarder norske kroner.

Denne aftale udgør en milepæl, der åbner op for, at Norwegian selv vil eje en stor del af sin flyflåde. De samlede omkostninger går ned og den finansielle robusthed styrkes, og det gør, at vi vil kunne befæste og styrke vores ledende position i Norden. Aftalen medfører, at vi kan tilbyde vores kunder at rejse med topmoderne fly, som i stigende grad vil kunne benytte bæredygtigt flybrændstof.

Svein Harald Øygard, bestyrelsesformand for Norwegian.

Aftalen viser Norwegians ønske om og vilje til at operere en moderne og brændstofeffektiv flyflåde. Boeing 737 MAX 8-flyet er cirka 14 procent mere brændstofeffektivt i sammenligning i med forrige generations fly, og bliver en vigtig bidragsyder til, at selskabet kan nå sine mål om at reducere udledningerne med 45 procent i 2030.

De overordnede betingelser i aftalen er attraktive for Norwegian, og de passer godt med vores langsigtede flådestrategi og ruteprogram. Den gør os i stand til at servicere vores kunder med moderne, brændstofeffektive fly med den nyeste teknologi, hvilket vil reducere vores klimaftryk betydeligt. Aftalen vil også styrke selskabets egenkapital med det resultat, at Norwegians finansielle soliditet forstærkes yderligere.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *