Norwegian med otte nye ruter fra Billund Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskabet Norwegian går massivt ind i Billund Lufthavn. Fra april 2019 tilføjer Norwegian otte nye destinationer i Sydeuropa på sit rutekort fra Billund Lufthavn og dermed fordobler Norwegian sin kapacitet i lufthavnen.

Der er sol og sommer i vente for de rejsende fra Billund Lufthavn, når Norwegian til april 2019 åbner op for otte nye destinationer fra lufthavnen. Fire af destinationerne flyves med fuldchartrede fly for Bravo Tours, mens fire andre destinationer også sættes i direkte salg via Norwegians hjemmeside.

Thomas Ramdahl, executive vice president for short haul-flyvninger i Norwegian udtaler:

Det er en stor dag i dag. Vi er glade for og stolte over at kunne satse så massivt på Billund. Med de mange nye afgange gør vi det lettere og billigere for passagerer fra Billund Lufthavn at rejse sydpå med Norwegians topmoderne og bekvemme fly. Vi ved, at nye direkte forbindelser er med til at skabe vækst og beskæftigelse i lokalområdet. Vi håber, passagererne vil tage godt i mod vores nye satsning i Billund.

Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn udtaler:

Vi er glade for det nye samarbejde med Norwegian. Med 13 nye ugentlige Norwegian-afgange cementerer Billund Lufthavn sig som den førende lufthavn i Vestdanmark. Fra Billund kan man flyve direkte til 100 destinationer – og Norwegians nye ruter er vigtige for at jyske og fynske ferierejsende kan flyve prisbilligt og direkte til deres foretrukne feriesteder.


Norwegian fordobler kapacitet og antal afgange

Med den nye satsning mere end fordobler Norwegian sin kapacitet i Billund lufthavn sammenlignet med 2018. Sædekapacitet i sommeren 2018 var på 112.000 sæder, mens sædekapiteten i samme periode i 2019 var på 257.000 sæder i Billund fordelt på 13 destinationer. Samtidig øges antallet af ugentlige afgange fra 11 ugentlige til 24 ugentlige afgange.

De nye ruter i frit salg opereres som følger:

  • Malaga (AGP) – 4 ugentlige afgange hele året
  • Palma de Mallorca (PMI) – 2 ugentligeafgange i sommerhalvåret
  • Faro (FAO) – 1 ugentlig afgang i sommerhalvåret
  • Azorerne (PDL) – 1 ugentlig afgang i sommerhalvåret

Billetterne er allerede sat til salg på Norwegians hjemmeside.

Norwegian skal desuden flyve til fire destinationer for Bravo Tours i fuldchartrede fly. Det gælder Zakynthos (ZTH – en ugentlig afgang), Kos (KGS – 2 ugentlige afgange), Chania (CHQ – en ugentlig afgang) og Rhodos (RHO – en ugentlig afgang). Det betyder, at Norwegian kommer til at have en stor plads i Billund Lufthavns for charterrejsende.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *