Norwegian vandt første runde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian holder lige nu pressemøde ovenpå morgenens ekstraordinære generalforsamling.

Til morgen, blev det vedtaget på Norwegians ekstraordinære generalforsamling – med et flertal på over 90% til alle tre poster, at Norwegian skal udredes af deres økonomiske problemer ved hjælp at konvertering af gæld til aktier.

Aftalen der blev lavet på generalforsamlingen sikrer, at Norwegians ledelse nu kan igangsætte redningsplanen, som skal sikre norwegians drift i minimum 6 måneder fremad. Samtidig gør aftalen, at Norwegian nu kvalificerer sig til statsstøtte fra den norske regering.

Norwegians gæld ligger lige nu, på omtrent 10 mia. norske kroner, og skal omdannes til aktier og konvertible obligationer. Norwegians aktiemission kommer i denne process til at udgøre 300-400 millioner norske kroner.

Når gælden bliver omdannet til aktier, forøges selskabets egenkapital betragteligt, hvilket netop er afgørende for at selskabet kan kvalificere sig til statsstøtten. Statsstøtten bliver ifølge selskabet selv, afgørende for at klare sig gennem Corona-krisen, som lige nu er selskabets mest akutte udfordring.

Ikke tilbage i normal drift før 2022

Norwegian lancerede i den forgangne uge, en plan for hvordan Norwegian skal klare sig gennem Corona-krisen. Planen medførte blandt andet, at der for nuværende blot flyves indenrigs i Norge, og først i 2022 er et fuldt ruteprogram igen.

Hovedmarkederne i det “Nye Norwegian” vil være følgende:

  • Indenrigs i Norge
  • Nordiske lande
  • Flyvninger fra de nordiske lande og til Europa
  • Forsat base i London Gatwick med ruter til high density destinationer i USA (f.eks. New York, Los Angeles og andre)

Kan være tilbage i Danmark i år

Norwegian har ligeledes udmeldt til mediet Finans, at man muligvis vil være tilbage med fast rutetrafik allerede i år. Der var ellers tidligere udmeldt estimater, som pegede på at det ikke blev fær næste år. Flyselskabet har stadigvæk billetter til salg for sommerflyvninger fra både København, Billund og Aalborg, og man vil gennemføre disse flyvninger hvis åbningen efter Corona tillader det.

Pressemøde lige nu

Norwegian afholder lige nu et pressemøde, og denne artikel vil opdateres løbende, med informationer fra pressekonferencen.

Finansdirektør Geir Karlsen til venstre og koncernchef Jacob Schram til højre.

Niels Smedegaard, styreleder af Norwegian gav i starten af pressemødet en indledning, og fortæller følgende:

I dag er intet mindre end en historisk dag for Norwegian, hvor selskabet starter den nye fase som “det nye Norwegian.

En stor tak skal lyde til vores auktionærer, og alle dem som har arbejdet med at gøre dette muligt, og indfri det lån, som den norske regering har stillet os i udsigt.

Niels Smedegaard, styreleder af Norwegian

Derefter kommer koncernchef Jacob Schram på:

Det er en indetrængt jubel, som vi alle brænder inde med i disse Corona-tider. Man har lyst til at kramme og highfive ovenpå dette.

Vi er langt bedre rustet nu, end vi var tidligere. Vi drifter frem til april syv fly, men kommer efterspørgslen tilbage tidligere, vil vi selvfølgelig lukke op for muligheden for at flyve med flere fly endnu tidligere.

Jeg vil gerne takke kunder for støtten, og de rare beskeder og støtteerklæringer vi modtager dagligt. Derudover vil jeg gerne takke regeringen for den hjælpepakke, som de har stillet os i udsigt. Jeg vil også gerne takke ledelsen for det store arbejde de har lagt i redningen af selskabet. Sidst vil jeg gerne takke vores egne ansatte, som har været trofaste og støttende igennem processen.

koncernchef Jacob Schram

Til sidst fortæller Finansdirektør Geir Karlsen om processen som har ledt hertil:

I marts måned, måtte vi i løbet af meget kort tid, sætte næsten hele vores flåde på jorden, i løbet af meget kort tid. Siden da har tingene ændret sig drastisk økonomisk for firmaet, hvilket er årsag til at vi står her i dag.

Aftalen som vi har lavet i dag, er skelsættende for Norwegian. Det har været en lang process, som i dag resulterer i at vi nu rejser en egenkapital på næsten 11 milliarder norske kroner. Vi har desuden indgået en aftale med dem vi leaser fly af, om at vi betaler for fly efter brug.

Frem til juli i år, skal vi slet ikke betale for leasing af flyene, og derefter og frem til påsken 2021 skal vi betale efter brug. Denne aftale gælder ikke for alle leasingselskaber, men for majoriteten.

Tusind tak til auktionærer og kreditorer, for den process som vi har været gennem. Jeg vil også sige, at nu er vi i mål!

Finansdirektør Geir Karlsen

opdatering 12.32: Pressemødet er slut, og vi lukker derfor livedækningen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *