Nyt fra Heathrow: Park Inn deles op i to Radisson hoteller

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Radisson Hotel Group har nu åbnet 2 nye hoteller i den bygning, der tidligere husede Park Inn hotel ved London Heathrow lufthavn.

Det tidligere Park Inn hotel lå tæt på Heathrows terminaler 2 og 3. Hotellet havde næsten 900 værelser. Det er nu opdelt i to hoteller: Radisson Red London Heathrow med 258 værelser og Radisson Hotel og Conference Centre London Heathrow med godt 600 værelser. Begge hoteller deler den samme lobby, restaurant, lounge og bar. Desuden er hotellerne fælles om fitnesscenter, swimmingpool, sauna og dampbad.

Radisson hotellet har 2 konference centre med i alt 41 konference- og mødelokaler. Der er plads til 700 mødedeltagere

The Radisson Red London Heathrow

Livsstilkæde Radisson Red blev lanceret i Bruxelles i 2016. Det er gået lidt langsomt med at åbne nye hoteller i kæden. Lige nu er over 40 hoteller åbnet eller under konstruktion. Vi har også fået kædens første hotel i Danmark. Det ligger i Aarhus – og vi har skrevet om hotellet her

A suite at the Radisson Red London Heathrow

At introducere to nye hotelkæder til en så vigtig international lufthavn er ekstremt spændende. Dette er vores første Radisson og andet Radisson RED-hotel, der åbner i Storbritannien, hvilket markerer en stor milepæl for virksomheden. Den omfattende ombygning af hotellet imødekommer de stadigt ændrede og voksende behov i vores forskelligartede kundesegmenter.

Tom Flanagan Karttunen, area senior vice president Northern and Western Europe, Radisson Hotel Group

Skærpet profil

Hotelkæderne i Radisson koncernen er blevet udviklet gennem de senere år og man har skærpet profilen af hotellerne i de enkelte kæder. Som led i denne udvikling har flere hoteller også forladt koncernen og drives nu af andre hotelkæder. I Danmark har vi eksempelvis set, at det oprindelige julemærkehjem i Kolding nu drives som hotel Kolding Fjord. Hotellet i Odense er omdannet til et Comwell hotel og den store bygning på Falkoner Allé på Frederiksberg er nu et Scandic hotel.

Ombygningen af Park Inn hotellet ved London Heathrow lufthavnen skal også ses som led i denne udvikling. For os, der er medlem af loyalitetsprogrammet Radisson Rewards, er det naturligvis glædeligt, at vi stadig kan optjene point og status i programmet, når vi har brug for en overnatning tæt på Heathrow.

Fotokredit: Radisson Hotel Group

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *