Nyt fra Roskilde Airshow 2023

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det bliver både nytænkende og underholdende, når Roskilde Airshow om præcis et halvt år går i luften: foruden spektakulære luftshows og udstillinger af både civile og militære fly, kan publikum se frem til et airshow som i år har fokus på fremtidens grønnere luftfart med helt nye flytyper og teknologier.

Roskilde Airshow 2023 finder sted fra den 18. til den 20. august i Roskilde Lufthavn.

Alle der beskæftiger sig med luftfart – fra piloter og flyproducenter til passagerer og Airshows – har et ansvar for at forholde sig til fremtiden. På Roskilde Airshow sætter vi nu fokus på fremtidens grønnere luftfart på flere fronter: dels samarbejder vi med en række virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtig teknologisk udvikling og dels tilrettelægger vi et show der demonstrerer og inviterer til udvikling af bæredygtig luftfart.

Per Faldborg Olesen, formand for Roskilde Airshow.

Dette års highlights inden for temaet Fremtidens luftfart byder blandt andet på Aerobatic Eagle-kunstflyveopvisningen med den tyske pilot og miljøaktivist Martin Gräf:

En bæredygtig fremtid inden for luftfart afhænger i høj grad af iværksætteri og initiativ. Derfor er det så positivt, at Roskilde Airshow i år tager fat på grønne dagsorden bl.a. ved at invitere aktivister som mig.

Martin Gräf, Pilot og miljøaktivist.

En fascinerende oplevelse for hele familien

Der er noget for alle aldre, når Roskilde Airshow 2023 løber af stablen til august med luftshows og udstillinger inden for både civile og militære fly. I 2023 kan man bl.a. opleve særklasse-opvisninger som tusmørkeshowet, hvor en formation af fly skaber et festfyrværkeri af lys når mørket sænker sig over Roskilde Lufthavn samt ”wing-walking” på fly fra 1943, 3 x jagermodelfly i stor størrelse og repræsentanter fra forskellige flyvevåbner i Europa.

Hold øje med programmet som opdateres løbende hen over foråret. Læs mere og køb billetter her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *