Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For ikke så mange dage siden, nødlandede en Airbus A380 fra Air France i Goose Bay med en ødelagt motor. Der var lige pludselig over 500 passagerer og besætningsmedlemmer strandet i Goose Bay. I midten af april måned i år oplevede et SAS fly et trykfald i kabinen og måtte også nødlande. Vi bringer her en øjenvidneberetning af hvordan det er at nødlande i Goose Bay og senere vente på et nyt fly.

SAS flyet var af typen Airbus A340 og var den 16. april 2017 på vej fra Chicago og til København. Flyet, der havde 196 personer ombord, oplevede et trykfald i kabinen og fulgte standardproceduren for dette ved at gå hurtigt ned fra marchhøjden på 35.000 fod og ned til under 14.000 fod. Dette skete på ganske få minutter. Det skete i begyndelsen af turen inden man havde påbegyndt rejsen over Atlanterhavet. Flyet blev omdirigeret til Goose Bay, hvor det landede.

Vi bringer her en øjenvidneberetning fra en af passagerne ombord på SK944, som fortæller lidt om det at nødlande i Goose Bay, samt at vente der indtil et reservefly ankommer.

God læselyst.

Afgang fra Chicago

Flyet tog afsted som normalt fra Chicago. Dog var der flere ting som ikke helt virkede som det burde. Flere skærme virkede ikke og der var også flere lys i kabinen, som ikke ville slukke. Jeg så endda et par steder, hvor der var sat gaffa tape over lyset for at “slukke det”.

Trykket i kabinen syntes fra starten af heller ikke at være helt som det plejer og besætningen ombord oplyste om at dette fly var et reservefly, som var blevet taget ud af hangaren for netop denne rundtur mellem København – Chicago og nu returen hjem til København igen. Jeg havde selv oplevelsen af et lettere “tryk i hovedet” og mine ben var mere opsvulmede end de plejer at være på en sådanne tur. Så jeg tog mine sko af ret hurtigt.

Melding om “Emergency”

Efter godt 3 timers flyvning, så fik vi en melding om “Declared Emergency”. Ingen anden information blev givet på dette tidspunkt og besætningen ombord kastede sig derfor hurtigt ned i deres sæder.

Flyet startede umiddelbart derefter en hurtig og kraftig nedstigning. Der var var mange omkring mig, som så ganske forskrækkede ud og der var tilløb til panik at spore rungt i kabinen. Jeg selv fik også i en periode angst om hvad der lige skete, da vi jo ikke havde fået andet information end “Declared Emergency” og så den hurtige nedstigning. Jeg glemte lidt angsten, da der var en pige ved siden af mig, som var ved at panikke og hende måtte jeg trøste.

Jeg kunne mærke og se på skærmen at flyet gik på fulde omdrejninger ned i højde og ikke så lang tid var gået førend flyet fladede ud og til sidst fløj i en højde på omkring 2.500-3.000 meter.

På dette tidspunkt kom den første information fra kaptajnen og vi fik at vide at der havde været indikationer om trykfald i kabinen, og dette var grunden til at han måtte bringe flyet hurtigst mulig ned i en højde, som gjode det sikkert for alle i flyet. Det var tydeligt at mærke at trykket var meget bedre på dene højde.

Efter nogle minutters stilhed kom beskeden fra kaptajnen at vi skulle lande i Goose Bay i Canada. Besætningen gjorde nu flyet klar til landing og kort efter påbegyndte kaptajnen indflyvningen til Goose Bay.

Vi landede sikkert og uden dramatik og efter landningen blev vi siddende i flyet og afventede næste skridt. Her fik vi god information fra besætningen om hvad der var sket. Både kaptajnen og piloten tog sig meget tid på at fortælle hvad der var sket med passagerne.

Opholdet i Goose Bay

Vi var landet midt om natten og da det ikke er en aktiv lufthavn, så skulle der lige arrangeres trapper til flyet, samt hvor vi skulle være henne. Da trappen kom på flyet blev vi kørt hen til hovedbygningen. Der fik vi at vide at vi ville blive indkvateret i nogle barakker på den militærkaserne, som ligger i forbindelse med lufthavnen. Det er Royal Canadian Air Force og deres “5 Wing Goose Bay”, som holder til her.

Da vi kom til kasernen og blev indkvarteret, så fik vi en god gang mad i kantinen, og så tilbage og forsøgte at sove lidt. Lidt svært oven på denne oplevelse. Vi havde på nuværende tidspunkt heller ikke nogen ide om hvad der nu ville ske og hvor lang tid vi skulle vente i Goose Bay.

Goose Bay er en meget øde sted, og det var med til at gøre en ret traumatisk oplevelse værre endnu. Der var ikke noget at gøre. Ingen butikker, restauranter eller liv på basen. Der var heller ikke nogen mulighed for at få adgang til internettet uden for kantinen (eller mess hall som den omtales) og ens mulighed var derfor kun roaming på telefonen med en stor telefonregning som følger.

Så vi var lidt låste og opholdte os kun i katinen eller barakkerne.

Der kom heller ikke nogen elektronisk information fra SAS. Alt kommunikation foregik på nogle stykker papir, som blev hængt op nogle tavler på kasernen. Dette var også frustrerende og noget som ikke var særligt optimalt i situationen.

De eneste fly, som normalt flyver til og fra Goose Bay er små fly. Så der var ikke nogen chance for at vi kunne komme ud via det normale rutenetværk. Så det var blot at vente på at SAS fik arrangeret noget.

At Goose Bay blev valgt og ikke at flyve til for eksempel Halifax eller St. John – som nok ville have været bedre på mange måder – var sikkert grundet sikkerheden. Kaptajnen nævnte at han godt kunne have fløjet retur til Chicago, dog i lav højde, men SAS og myndighederne har sikkert sagt at det sikreste var at lande i Goose Bay.

Der var i en periode en snak om at vi skulle flyve videre hjem til København med samme fly, og at SAS havde sendte tekniker til Goose Bay for at undersøge dette. Hvis dette var sket havde jeg ikke fløjet med. Jeg stolede ikke på at flyet var i god nok stand til at flyve. Heldigvis fik vi at vide at SAS ville sende et nyt fly over efter os.

Afrejsen fra Goose Bay

Det nye fly kom fra København og da det nye SAS fly ankom kunne vi se, at det var en nyere opgraderet Airbus. Det var rart at se og igen at SAS reagerede rimelig hurtigt var betrykkende.

Vi kom sikkert og hurtigt ombord og flyet og så satte kaptajnen retningen mod København.

Vi landede i København mandag eftermiddag og endte med at være en lidt over 24 timer forsinket. Dette må siges at været rimeligt lidt i forhold til at der skulle sendes et nyt fly og besætning afsted.

Eneste anke var at selve informationen under opholdet i Goose Bay var minimal. Denne kunne godt have været meget bedre og ville have gjort situationen bedre. Manglen på information, usikkerheden og det faktum at det var svært at kommunikere med omverden, gjorde at situationen værre.

Men alt i alt var det håndteret på en god måde af SAS og takker mange gange for dette.

Kender du til nogle eller har du selv prøvet en nødlanding? Skriv gerne din oplevelse eller kommentar herunder.

Navnet på personen er redaktionen bekendt, men ønsker at være anonym.

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!