Pladserne i efterårsferien forsvinder hurtigt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danskerne valfarter til Kreta og Rom dette efterår. Apollo har rekordfart på salget af rejser i efterårsferien. Otte ud af ti rejser er således allerede solgt. Samtidigt lokker nye storbydestinationer.

Salget af rejser i skolernes efterårsferie begyndte allerede tidligt på sommeren at tage fart.

Det betyder nu, hvor sommeren lakker mod ende, at man hos Apollo har solgt mere end otte ud af ti pakkerejser.

Særligt Grækenland skiller sig ud som solrig efterårsferiefavorit. Men Fuerteventura og Egypten er også populære destinationer.

Efterårsferien hos os er særligt populær blandt to specifikke målgrupper: Børnefamilier og dem, der ønsker en aktiv ferie med det hele på et sportshotel. For førstnævnte skiller Kreta og Rhodos sig naturligvis ud, mens Sivota, Fuerteventura og Hurghada fortsat er favoritterne blandt dem, der gerne vil være aktive.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Nyheden Sharm el Sheikh i Egypten sælger herudover også hurtigt. Destinationen ligger kun en kort rejse væk, der er garanti for solrigt og varmt klima, og der er gode hotelfaciliteter for både store og små samt, ikke mindst, et prisniveau, som alle kan være med på.

Til sammen gør det allerede Apollos seneste nyhed til en af efterårsferiens mest eftertragtede destinationer.

Nye storbyer på vej ind i søgelyset

Efteråret er ikke bare en oplagt mulighed for at nyde sol og varme på sydlige himmelstrøg. Det er også højsæson for storbyrejser, og toplisten over destinationer, som vi vælger at rejse til, byder sjældent på de helt store overraskelser.

I år er det således igen primært klassikere som Rom, Prag, Barcelona, Paris og London, vi forkæler os selv med i en forlænget weekend med den den perfekte kombination af shopping, kultur og gastronomi.

Hos Apollo mærker man til dog også, at der er nye byer på vej frem. Blandt andet stiger interessen for både Milano og Athen med rekordfart.

De færreste ser Grækenland som en destination, man tager til på en forlænget weekend, så det er utroligt sjovt at se, at efterspørgslen på Athen stiger så markant, som den gør lige nu. Men når man lige kigger efter, så bliver alle storbyferie-behov opfyldt i Athen, og det er for mange stadig en forholdsvis ny og spændende by at udforske. Så hvis man ikke allerede har Athen på sin bucket list, er det faktisk nok tid til at opdatere den.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.


Top 5 over rejsemål i efterårsferien for danskerne:

Top 5 rejsemål i efteråretTop 5 storbyer i efteråret
1. Kreta1. Rom
2. Fuerteventura2. Prag
3. Preveza (Parga + Sivota)3. Barcelona
4. Rhodos4. Paris
5. Egypten (Hurghada + Sharm)5. London

Kilde: Pressemeddelse
Foto: Rome, Italy, Forum romanum – Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *