Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Chief Executive Officer (CEO) Akbar al Baker bekræfter at Qatar Airways, udover købet af en 49% ejerandel i italienske Meridiana, har planlagt yderligere to store investeringer i 2017.
Vi kommer snart med nogle interessante offentliggørelser. Vi har to andre projekter i støbeskeen, som I snart vil stifte bekendtskab med.
Akbar al Baker, CEO, Qatar Airways i et interview med CAPA
Selv om al Baker ikke vil specificere hvilke flyselskaber han ønsker at investere i, har de seneste rygter været knyttet til Royal Air Maroc samt det indiske selskab Air Costa. Bortset fra aktieinvesteringer, udtaler al Baker at Qatar Airways også vurderer et strategisk partnerskab uden indskud af kapital. Blandt de flyselskaber man ønsker et tættere samarbejde med, er Oneworld-medlemmet American Airlines. De to selskaber har allerede indgået en bilateral aftale.
Qatar Airways håber at American Airlines vil opsige sin eksisterende aftale med Etihad Airways for udelukkende at samarbejde med Qatar i Golfen. Hvis det skulle ske, og Qatar Airways og American indgår et joint-venture, mener al Baker at det kan bane vejen for et andet svært lukrativt joint-venture – nemlig med International Airlines Group (IAG).
Tættere bånd med American
«Jeg er en forretningsmand og jeg vil blive glad for at lave en sådan aftale med American Airlines» udtaler han. «Jeg tror administrationen hos American Airlines er blevet vildledt af Delta Air Lines , og jeg håber at de på den lange bane vil indse, at et partnerskab med Qatar Airways er en meget attraktiv forretningsmulighed.»
Qatar Airways´ bånd til American har den seneste tid været meget omtalt i medierne, på grund af den fortsatte kamp mellem US3 (American, Delta og United Airlines) og ME3 (Qatar Airways, Etihad, og Emirates). De USA-baserede flyselskaber kræver at Washington genforhandler vilkårene i USA´s Open Skies aftale med både Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Selskaberne mistænker ME3-selskaberne for uretmæssigt at have draget nytte af både direkte, og indirekte statsstøtte.
Oprindeligt udgivet af Peter Fox på InsideFlyer.no
Skriv et svar