Radisson: Lover op til 30% rabat i november og december, men det er ikke realiteten.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den nye Radisson kampagne bliver oversolgt. Tilbuddet er dog slet ikke så godt, som det umiddelbart lyder til. Du kan spare penge – men langt mindre end 30%

Jeg troede et kort øjeblik, at besparelserne stod i kø for at skåne min bankkonto – men blev lige så skuffet, som dengang enken til den afdøde afrikanske finansministers skrev, at jeg kunne få en pæn provision ved at hjælpe hende med at smugle penge ud af landet.

Du kan også få rabat på Radisson Blu Sobieski – Warszawa

Tilbuddet ganske kort

Du skal senest 8 september 2019 reserveret et værelse på et hotel, der er med i Radisson Hotel Group. Reservationen skal være i perioden 1. november og 31. december. Du kan så spare op til 30%. Kampagnen er beskrevet her, hvor du også finder alle detaljer

Hoteller i Radisson Hotel Group

Derfor er dette tilbud også interessant, hvis du overvejer at bo på hotel i slutningen af året. Specielt, hvis du gerne vil have genvejen til et sølvkort hos Radisson Rewards, for hotel ophold til kampagneprisen tæller også med, når du optjener bonuspoint og status i loyalitetsprogrammet. Jeg har tidligere skrevet om genvej til sølvkort i denne artikel.

Kampagnen gælder kun for nye reservationer. Så du kan ikke få rabatten på de reservationer, du allerede har på kædens hoteller. Du kan eventuelt tjekke, om du kan annullere en eksisterende reservation og lave en ny under kampagnen. I givet fald bør du tjekke, hvor meget ekstra, du sparer, før du opsiger din oprindelige reservation

Rabatten oversælges

Op til 30% rabat er da et tilbud, der er til at forstå – hvis det ikke var for alt det, der står med småt.

Først skal du lægge mærke til formuleringen “op til 30% rabat”. Det betyder med andre ord, at rabatten kan være mindre.

Rabatten udregnes ud fra den normale pris på en fleksibel reservation, der kan afbestilles. Men tilbuddet er for værelser, hvor man ikke kan fortryde reservationen. Hvis du ikke får brug for den, er pengene tabt. Normalt er sådanne reservationer noget billigere, da du jo hænger på dem.

Omtalen i kampagnen tager i beregningen af de 30% heller ikke hensyn til, at medlemmer af Radisson Rewards i forvejen får op til 10 procent rabat på reservationerne (ja, det skriver kæden på deres hjemmeside). Normalt er medlemsrabatten dog mindre.

De 30% skrumper ind til 5.9%

Resultatet er, at rabatten pustes kunstigt op. Det ses tydeligt i dette eksempel

Prisen på en reservation på Hotel Radisson Blu Scandinavia, København. 5. – 8. november

Jeg vil ikke komme med en masse detaljer, blot præsentere konklusionen fra en reservation 5. – 8. november på hotel Radisson Blu Scandinavia i København, hvor jeg sammenligner priserne på 2 identiske reservationer

  • Medlemmer af Radisson Rewards kan lave en forudbetalt reservation for 974,39 kr. per nat
  • Kampagneprisen for medlemmer af Radisson Rewards er 917,07 kr. per nat
  • Du sparer altså 57.32 kr. per nat, hvilket kun svarer til 5,9%

Nu er dette naturligvis et enkelt eksempel, som ganske godt illustrerer, at rabatten kan ligge langt fra de 30%. Søgninger på andre hoteller og andre datoer kan give et forskelligt resultat. Eksemplet må derfor ikke bruges til generalisering.

Radisson skal også roses

Jeg vil dog også rose Radisson for ikke at skjule noget. Tilbuddet er åbent for alle – og bliver automatisk vist, når du booker et værelse.

Du skal ikke bruge specielle link for at få denne rabat. Du skal heller ikke tilmelde dig på en særlig side på internettet. Kampagnen og rabatten dukker automatisk op, når du laver din reservationen.

Alle alternative priser vises på samme side, når du vil reservere et værelse. Det er derfor nemt at sammenligne – og du skal ikke skifte mellem forskellige sider for at se alternative priser.

Brug kampagnen – hvis det er fornuftligt

Min konklusion er, at hvis de er sikker på, at du ikke vil fortryde din reservation, kan du spare lidt ekstra ved at bruge denne kampagne.

Alle betingelserne

  • To book The Offer as a Radisson Rewards member, you must be logged into your Radisson Rewards account during the booking process. Radisson Rewards members are eligible to earn Radisson Rewards points on this offer. The Offer is subject to the complete Radisson Rewards terms and conditions.
  • The Offer is:
    • Only valid at participating Radisson Collection, Radisson Blu, Radisson RED, Radisson, Park Inn by Radisson, Park Plaza, and Country Inn & Suites by Radisson hotels in Europe, the Middle East, Africa, the United States, Canada, Latin America and the Caribbean;
    • Only valid for new bookings made before September 08, 2019 (does not apply to existing reservations) for stays completed between November 01 and December 31, 2019 (inclusive) (“Promotion Period”);
    • No changes, cancellations or adjustments to the reservation are permitted. The amount charged for the booking is non-refundable;
    • Only valid for individual bookings;
    • Only valid if done with a non-refundable credit card prepayment for the entire stay, made at the time of booking, whereby the name on the booking is to be identical to the credit card holder’s name, and is to be identical to the individual that checks in for the stay;
    • Strictly subject to availability, specific hotel sales, booking and service conditions (e.g. minimum number of nights) at the time of booking;
    • Calculated as discount on the guest room Retail Rate, excluding incidental charges (e.g. resort fees, room service and room entertainment). Additional taxes and surcharges may apply. Total estimated rate is only available in the hotel’s local currency;

Forsidefoto: Hotel Park Inn, Bruxelles Airport. Radisson Hotel Group, Media Bank

Kommentarer

  1. Frank siger

    Er det nu Radisson som skal hetz’s? Denne artikel kunne i have skrevet om hvilket som helst hotel som laver en rabat kampange.

    • Henry Jørgensen siger

      Først mange tak for din kommentar. Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at artiklen ville have haft samme indhold, hvis den skulle præsentere en tilsvarende kampagne fra en anden hotelkæde.

      Jeg synes ikke, at jeg er specielt hård ved Radisson. Jeg præsenterer kampagnen neutralt og har derudover både kritik af Radissons måde at udregne rabatten på – men roser da også Radisson for deres gennemsigtighed på hjemmesiden.

      Læg oveni, at vi tidligere har haft 2 artikler, der har været meget positive over for Radisson: Omtalen af Radisson Rewards og genvejen til sølvstatus, som jeg linker til. Dertil kommer, at vi har bragt positive anmeldelser af flere af Radissons hoteller. Alt i alt kan jeg ikke genkende, at vi hetzer Radisson.

      • Frank siger

        Men hvor er de tilsvarende artikler om de kampanger, som Hilton, Marriott, Best Western etc. har kørt i år?

        Den udregningen metode Radisson bruger er den samme som alle andre hotel kæder bruger i deres kampanger og som detail handlen bruger generelt.

        Hvis i vil tages seriøse så begynd at sammenligne med hvad andre gør i samme brance, frem for konstant at hænge et enkelt selskab ud i jeres artikler.

        • Henry Jørgensen siger

          Kære Frank,

          Mange tak for din opfølgende kommentar. Jeg er glad for, at du skriver kommentarer – for det sætter spot på dele af vore artikler og hjælper forhåbentlig vore læsere med at få en anden vinkel.

          Jeg må gentage, at jeg ikke synes, vi hænger Radisson ud. Kæden får både ros og ris i artiklen.

          Sidste år, faldt jeg over et tilbud hos den lokale isenkræmmer: Få 40% rabat på udvalgte stel fra Royal Copenhagen. Det viste sig så, at varen med rabat var 2. sortering (hvilket butikken ikke gjorde opmærksom på). Det synes jeg heller ikke er i orden. Så selvom en metode er udbredt i detailhandelen, betyder det jo ikke, at vi som forbrugere skal acceptere det. Jeg har i hvert fald tænkt mig at fortsætte med at gøre opmærksom på, at produktet med rabat er et andet – hvis det er tilfældet.

          Endelig har mange af de kampagner jeg har set fra andre hoteller været af en lidt anden karakter: Optjen ekstra bonuspoint, få gratis morgenmad, få en rabatkupon eller optjen hurtigere status. Den slags kampagner har jeg også set hos Radisson – men slet ikke i samme omfang som hos andre hotelkæder. Det tolker jeg som, at de forskellige hotelkæder har valgt forskellige modeller til at motivere kunderne til købe deres produkter.

          En mere tværgående analyse af hotelbranchen kunne være interessant – men det var slet ikke meningen med denne artikel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *