Radisson tilbyder nye konference former

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Radisson tilbyder nu, at en konference kan holdes på forskellige hoteller fordelt på flere lande – og man bliver forbundet med video. Eller alternativt kan en konference holdes på et hotel og blive streamet til deltagere, der sidder hjemme eller på kontoret.

Radisson har naturlig vis også mødt store udfordringer her i perioden med Corona. Dels har mange aflyst deres rejser. Så antallet af hotelgæster har været meget begrænset. Men dertil kommer, at flere af hotellerne har konference faciliteter, der heller ikke er blevet brugt. Mange konferencer er blevet aflyst eller i bedste fald gennemført med et betydeligt færre antal deltagere. Dette er naturligvis ikke holdbart i længden.

Hybrid møder

En af nyhederne fra Radisson er, at møder og konferencer kan holdes på forskellige hoteller fordelt på flere lande. Hvis myndighedernes rejserestriktioner og firmaets rejsepolitik forhindrer, at alle deltagerne mødes på samme hotel, kan man holde konferencen på måske 3 eller 4 forskellige hoteller. Hvert sted kan deltagerne sidde deres eget møde- eller konferencelokale og følge med i de faglige emner, der diskuteres. Radisson kan organisere den normale service hvert sted. Med vand og frugt i lokalet, kaffe med søde fristelser, frokost og aftensmad. Og skulle der være behov for overnatning, kan det naturligvis også klares.

Save up to 25% on stays before August 31 at more than 1,000 hotels worldwide. Book by July 14.

Den nødvendige teknologi er på plads. Det er sket i et samarbejde mellem hotellerne og pålidelige leverandører. Radisson har de nødvendige faciliteter og kompetencer til at sikre effektive interaktive møder med deltagere på flere forskellige lokationer.

Radisson hybrid møde. Foto: © Radisson Hotels

Det er min umiddelbare vurdering, at denne nyhed er oplagt for personer, der er placeret i næsten samme tidszoner. Når deltagerne eksempelvis kommer fra Istanbul, Warszawa, Bruxelles, London og København, kan det være en udfordring at planlægge et fysisk møde. Specielt, når der er stor risiko for at deltagerne måske bliver ramt af rejsebegrænsninger og krav om karantæne. Radissons hybridmøder kan fjerne denne usikkerhed. Men hvis deltagerne sidder i Hong Kong og Stockholm, kan tidsforskellen blive en udfordring.

Streaming

Radisson tilbyder også at hjælpe med at organisere streaming af konferencer, der holdes på kædens hoteller. Disse aktiviteter er måske mere enkle – specielt, hvis deltagerne ikke skal kommunikere med hinanden. Der er så op til konferencens planlæggere, om deltagerne skal overvære konferencen fra et Radisson hotel – eller de skal sidde i et af firmaets mødelokaler. Måske kan deltagerne også følge konferencen fra hjemmekontoret. Generelt anbefaler Radisson, at deltagerne sidder et uforstyrret sted med god internetforbindelse, så de hverken forstyrres af udfald i forbindelsen eller kolleger og familien, der lige skal aflevere en meddelelse.

Mange muligheder

Radisson gør opmærksom på, at der er mange muligheder. Det vigtigste er naturligvis at teknologien fungerer og at arrangementet er inspirerende for alle deltagerne, der følger begivenhederne på skærmen. Hotelkæden tilbyder også at organisere aktiviteterne i samarbejde med din virksomheds IT afdeling, virksomhedens sædvanlige AV leverandør.

Servicen tilbydes på Radisson hoteller i Europa, Mellemøsten og Asien. Du kan læse mere om Radissons nye tilbud til planlæggere af møder og konferencer her.

Forsidefoto: Radisson Virtual Events. Foto: © Radisson Hotels



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *