Rejsebrev: Rundtur i Vietnam – Kapitel 1 – Turen til Vietnam med Aeroflot i Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi er på en rundtur i Vietnam, som er arrangeret af Aeroflot, PATA og Luxury Travel Vietnam. Denne rundtur bringer os til Hanoi, videre til Nha Trang, Cruise i Halong Bay, Mekong Deltaet og afslutter med et besøg i Ho Chi Minh City før turen igen går hjemad med Aeroflot.

Følg med i dette rejsebrev og få et kig på hvad der er at se i Vietnam.

I dette første kapitel af rejsebrevet, kan du læse om førstedagen, som er afgangen fra Københavns Lufthavn med Aeroflot til Moskva. Transit i Moskva og sidst videre til Hanoi med en af Aeroflots Airbus A330.

Afgang fra København mod Hanoi med Aeroflot i Business Class

En lang rejsedag begyndte med at jeg skulle have pakket færdig. Klokken 11:00 tog jeg mod lufthavnen og så startede en ugelang pressetur til Vietnam. Turen var arrangeret af Aeroflot og skulle vise hvad Aeroflot kunne tilbyde.

Du kender sikkert ikke Aeroflot, ud over rygterne om gamle russiske fly og indsamling af penge til reservedele. Dette er historie og rygter – nu har Aeroflot faktisk en af de yngste flyflåder i Europa med en gennemsnits alder på 4,2 år. Det gør at de har den yngste flåde i verden, blandt de flyselskaber som har over 100 fly i deres flåde. De har heller aldrig haft en strejke i Aeroflot, så stabiliteten er bestemt til stede i forhold til mange andre flyselskaber.

Check ind området i Københavns Ludthavn.

Taxien ankom til tiden og så var det afgang til Københavns Lufthavn. 20 minutters kørsel senere stod jeg i lufthavnens terminal 2 og var klar til at checke ind. Turen var booket i økonomi, så jeg blev positivt overrasket over at få at vide at jeg på rejsen til Moskva var blevet opgraderet og ville få en vinduesplads i deres Business Class kabine.

Aeroflot tilbyder brug af CPH Fast Track når du rejser i Business Class eller er statuskunde.

Fast Track og Aspire Loungen

Hurtigt igennem CPH Fast Track, som Aeroflot giver deres statuskunder og rejsende i Business Class adgang til, og så hen til Aspire Loungen for lige at tanke op. Fik lidt at spise og drikke, samt fik lige klaret lidt arbejde inden turen gik til C-fingeren for paskontrol. De automatiske gates var åbne, så det tog kun et par minutter og så var jeg på vej til gate C26, hvor Aeroflots Airbus A320 stod og ventede på mig.

Aeroflot bruger Aspire Loungen i Københavns Lufthavn.

Boarding og turen i Aeroflot Business Class til Moskva

Boarding begyndte til til og jeg kunne benytte mig af priority boarding grundet mit boarding kort til Business Class.

Business Class kabinen er en rigtig en af slagsen. Det er store sæder og du sidder 2 og 2. I økonomikabinen sidder du 3 og 3. Du møder stort set ikke en sådanne kabine mere i Europa, hvor faktisk alle flyselskaber benytter sig af et blokeret midtersæde og så kalder dette Business Class. I Aeroflot er det derfor en rigtig Business Class kabine med store sæder og ekstra afstand til benene. Et klart plus når du sammenligner det med de fleste andre europæiske flyselskaber tilbyder.

Business Class kabinen er på 2 rækker og du sidder 2 og 2.

Straks efter jeg satte mig på min plads 01F bliv jeg spurgt om jeg ville have noget at drikke. Jeg spurgte til et gals champagne og dansk vand, hvilket blev serveret hurtigt og med et smil.

Vi kom afsted mod Moskva i henhold til tidstabellen og turen ville tage godt 2½ time.

Pre Dinner Drink tilbydes.

Da vi var kommet op på vores marchhøjde startede serveringen. Aeroflot tilbyder også en fuld Business Class service med flere valg af hovedmåltid. Jeg fik en tartar af røget lyssej til forret. Til hovedret valgte jeg et konfiteret andelår. Dette var helt bestemt godkendt. Desserten var en panna cotta med vanilje, som var lidt til den søde side, men smagte ellers rigtig godt.

Forreten var en lyssej tartar.

 

Hovedretten var konfiteret andelår.

 

Dessert og en kop te.

Der var på hele turen attention fra besætningen om bord og alle forespørgsler skete med et smil.

Transit i Moskva

Efter 2 timers flyvning var det tid til at gøre klar til landing. En rolig landing og flyet kørte til gate. Business Class rejsende blev budt velkommen til en lille bus for at blive kørt til paskontrollen til enten adgang til Rusland eller transit til et andet fly. Der var ikke nogen lang kø foran os, og det tog under 10 minutter at komme ind i afgangshallen.

Transitområdet i Moskva – det tog kun 10-15 minutter at komme igennem til de internationale gates.

Da vi havde et par timer til afgang og skulle mødes med resten af gruppen på presseturen fra henholdsvis Norge, Sverige og Finland, begav jeg mig mod gaten.

I gaten var der allerede godt fyldt op. De andre fra gruppen havde sat sig i en af de mange barer/restauranter, som er spredt ud over hele terminalen.

Boarding af flyet til Hanoi og opgradering til Business Class

Da boarding startede var der helt fyldt i gate området. Der var det tydeligt at lufthavnen ikke er helt designet med store åbne områder og gates, som kan rumme over 200 passagerer og deres håndbagage.

Dagens anden positive overraskelse fik jeg, da jeg afleverede mit boarding kort med plads på række 24. Biiiip sagde det og jeg fik udleveret et nyt boarding kort med en plads på 01K. Så igen heldig med en opgradering. Dette ville gøre starten på turen meget mere komfortabel, da det var en natteflyvning og det at kunne ligge (næsten) ned og kunne sove bedre vil give en langt bedre start på førstedagen i Hanoi – den ville jo starte direkte med en guidet byrundtur (mere om det når dag 3 beskrives).

Pre departure champagne får du også med Aeroflot i Business Class.

Ombord og forrest i flyet, fik jeg straks muligheden for at vælge imellem champagne, vand eller juice, som pre-departure drink. Jeg valgte et glas bobler til at fejre opgraderingen og udsigten til en god tur.

I vores række havde vi glæden af et besætningsmedlem fra Vietnam. Hun skulle vise sig at være helt fantastisk og give en service, som var tæt på det perfekte. De russiske del af besætningen var langt mere reserveret og leverede kun den forventede service.

Overblik over den gamle Business Class kabine på Aeroflots Airbus A330’er. På deres Boeing 777 er der en nu med lie-flat sæder.

 

Mit sæde 01K på turen fra Moskva til Hanoi. Et ok sæde, men alderen sætter sine præg. Det ville også være rart med lie-flat mulighed og ikke kun næsten.

Flyet var en Airbus A330 og den havde desværre Aeroflots gamle Business Class, hvor der ikke er full lie flat sæder. Det minder lidt om den gamle SAS Business Class kabine. Du skal vælge deres Boeing 777 for at få deres nyeste produkt. Dog tror jeg snart at Aeroflot vil komme med en annoncering på en ny Business Class, da de bliver nød til dette for at følge med deres konkurrenter på markedet. Aeroflot har oplyst at alle deres Airbus A330 står til udskiftning og skal erstattes af nye fly af typen Airbus A350-900. Dette glæder jeg mig meget til at prøve, da dette er en helt fantastisk flytype at flyve med.

Der var på turen en særmenu med Vietnamesisk mad. Denne tog jeg og det smagte ganske godt, og var en god smagsprøve på en uges jagt på at prøve forskellige retter..
Dessert i Business Class

Da vi var kommet i luften og servicen startede blev jeg spurgt om vores ønsker til mad og drikke. Jeg valgte at skifte til rødvin, da de på denne rute havde en specielt Vietnamesisk menu, hvor du fik en række retter. Denne valgte jeg at smage og blev ikke skuffet. Det var overraskende godt taget i betragtning af at det var lavet i Rusland af cateringsfirmaet.

Efter maden var tiden kommet til at ligge ned og få lidt søvn, så jeg var klar til det store program dagen efter. Det skulle også udnyttes at jeg havde fået en ”seng i luften”.

Morgenmad i Business Class

Efter små 3 timers søvn blev jeg vækket til morgenmad. Der var lige under 2 timer til vi landede. Morgenmaden var ikke i samme fine stil, som hovedmåltidet. Der savnede jeg for eksempel brød og lidt tilbehør til den medfølgende yoghurt naturel. Mængden var også lidt i underkanten – især hvis du havde valgt kun at spise let til hovedmåltidet for at sove mest muligt.

Vi landede kort for tidstabellen i Hanoi og kom hurtigt ud af flyet. Paskontrol og immigration skete overraskende let og var overstået på under 15 minutter. Der var mange skranker åbne og det gjorde at køen var minimal.

Ankomsten til Hanoi

Så kommer vi til bagagen. Jeg havde valgt at checke min bagage ind, da den var lidt større end normalt grundet at vi skulle være afsted i 7 dage. Det ville jeg nok genoverveje, da det tog mig næste 40 minutter at få min bagage. Der var så utroligt meget med i form at papkasser og lignende at det var i klart overtal i forhold til kufferter.

Bagagehallen i Hanoi – det to lang tid at få sin bagage.

Jeg laver detaljerede anmeldelser af de to Aeroflot flyvninger senere. Så der kan du se flere billeder og detaljer fra flyvningerne.

Næste kapitel af rejsebrevet

Dette er slut på førstedagen af turen. I næste afsnit kan du læse om byrundturen i Hanoi og det første hotel på turen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *