Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Conrad Dubai er udmærket, når man udelukkende vurderer værelset, faciliteterne samt kvaliteten af mad og drikkevarer. Hotellet er et godt valg for elite medlemmer af Hilton Honors, specielt hvis det ikke er nødvendigt at bo tæt på stranden.
Jeg skulle have et overnatning på et hotel med en mere central placering i Dubai i stedet for mit sædvanlige hotel på Jumeirah Beach. Conrad Dubai fangede min interesse. Det ligger på den første del af Sheikh Zayed Road. Dette hotel for forretningsrejsende ligger mellem lufthavnen og centrum (Burj Khalifa og Dubai Mall). Lige foran hotellet ligger metrostationen “World Trade Center”. Dermed bliver det let at komme til Conrad fra lufthavnen. Fra Conrad kan du også nemt nå resten af Dubai med metro.
Bemærk: Mit ophold lå i begyndelsen af marts. Det var før COVID-19 restriktionerne blev indført. Hotellet følger naturligvis alle COVID-19 anbefalinger og rutiner, der fremgår af Hiltons CleanStay-program, lokale forskrifter og standarder fra turistbureauet. Nogle hoteller og resorts kan være midlertidig lukket eller have lavet ændringer i forhold til beskrivelsen i denne og andre artikler. Derfor bør du kontakte hotellet for at afklare dine spørgsmål. Et ophold bør ikke reserveres alene ud fra beskrivelsen i denne artikel .
Conrad Dubai
Et par dage før ankomsten kontaktede hotellet mig for at høre hvornår på dagen, jeg regnede med at ankomme. Jeg blev også spurgt om, jeg havde nogle specielle ønsker eller forventninger. Derfor var jeg allerede blevet opgraderet fra et standard værelse til et executive værelse med adgang til loungen.
Vi ankom til hotellet ved 15-tiden, som er den officielle indtjekningstid. Jeg blev straks betjent i receptionen. Receptionisten fortalte os, at morgenmad i hotellets executive lounge er inkluderet i opgraderingen. Jeg kunne alternativt vælge at tage morgenmad i restauranten Ballaro. Men det skulle jeg så “betale” med den My Way-fordel, jeg har som Guld-medlem i Hilton Honors. Og jeg ville så gå glip af de 1000 bonuspoint jeg alternativt kunne få.
Hotellets lobby er ret imponerende.
Værelset
Tilsyneladende var der et problem med nøglekortene, så receptionisten fulgte os til vores værelse på 42. etage. Da jeg kom ind på værelset bemærkede jeg, at udsigten var en anden end den, jeg valgte online. I stedet for en udsigt ind over byen, fik jeg havudsigt. Men der var også udsyn til en stor byggeplads mellem hotellet og havet. Det havde man ikke fortalt os.
Selve værelset var rummeligt, pænt indrettet og luksuriøst. Det var udstyret med to store senge, et par stole og et skrivebord med en meget flot arbejdsstol. Derudover var der en Nespresso-maskine. Lys og persienner kunne styres fra panelet ved sengen.
Lige indenfor døren til værelset var et garderobeskab med et lille pengeskab.
Badeværelset var også meget pænt med et separat badekar, en rummelig brusekabine og en overflod af sæbe, shampoo og creme fra firmaet Shanghai Tang.
Loungen
Hotellets lounge ligger på 24. etage. Derfra kan du se havet (så loungen vender ikke ud mod Sheikh Zayed Road). Loungen er ret stor med siddepladser langs vinduerne. Loungen kan bruges af diamantmedlemmer af Hilton Honors og de af hotellets gæster, der har værelse på Executive-etagen. Loungens reception er bemandet hele tiden.
Der serveres morgenmad i loungen. I tidsrummet fra kl. 12 til kl. 17 serveres eftermiddagste med nogle kolde snacks, desserter som panna cotta og frugt. Fra kl. 18 til kl. 20 har man happy hour med kanapeer. Hele dagen kan du få kaffe, te og læskedrikke.
På 6. sal finder du hotellets udendørs pool. Det er et ganske pænt område, når du tager i betragtning, at hotellet primært henvender sig til forretningsrejsende. Og området er også ganske stort. Du kan fint slappe af her uden at bemærke, at du er befinder dig lige ved siden af den travleste gade i hele Emiratet.
Morgenmad
Om morgenen valgte vi at tage morgenmaden i Ballaro på 6. etage. Det var vi glade for. Restaurantens morgenmad var fremragende, både i kvalitet og kvantitet. Ud over en overdådig buffet har du muligheder for at bestille retter fra det tyrkiske, indiske, britiske og asiatiske køkken.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Ralph og bragt på vores britiske søsterside.
Hej
Har et spørgsmål:
hvor bor du på Jumeirah Beach ?
Lyder spændende.
God dag
V H
Annette Kier
Hej Annette,
Jeg har oversat artiklen – og desværre ingen erfaring fra området. Derfor har jeg oprettet en tråd i vores forum, hvor jeg håber andre læsere vil videregive deres erfaring. Se:
https://insideflyer.dk/forums/threads/hvor-skal-man-bo-på-jumeirah-beach.4993/