Ryanair indfører ny billettype

Ryanair indfører ny billettype

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ryanair har offentliggjort en ny billettype, som inkluderer bagage, sædevalg og prioriteret boarding.

Med offentliggøreslen af et nyt produkt fra Ryanair, som inkluderer bagage og sædevalg, bringer ryanair sig selv tættere på andre lavprisselskaber, og dækker et hul i deres produktudbud, som ellers har stået gabende åbent.

Ryanair har nemlig hidtil kun haft ultra-discount eller komfort produkter, men nu kommer de med en mellemting, hvor de nødvendige ting er inkluderet, og dermed skal man ikke bekymre sig om tilkøb af bagage, eller sædevalg på sin Ryanair flyvning.

På den nye billettype som Ryanair kalder Leisure Plus, kan man medtage 20 kg. indskrevet bagage, samt en mindre kuffert og en mindre taske som kabinebagage. Derudover kan man frit vælge imellem standard-sæderne i Ryanairs kabine.

Dette er endnu en positiv udvikling fra Ryanair, ligesom vi de seneste måneder har set nedsatte bagagepriser, og offentliggørelse af ny kabine osv. i forbindelse med deres målsætning: “always getting better”.

I samme omgang har Ryanair tilføjet øget fleksibiliteten på deres Business billet, så man nu kan ombooke den indenfor +/- 2 dage fra original afrejsedato.

Læs hele pressemeddelelsen fra Ryanair her!



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *