Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I forbindelse med offentliggørelsen af trafiktallene fra august måned fortalte SAS også at EuroBonus programmet nu har rundet 6 millioner medlemmer.
SAS har igennem de sidste år virkeligt forsøgt at booste antallet af medlemmer i deres EuroBonus program. Grunden er nok flere, men et par stykker af dem er at mange medlemmer giver dem muligheden for at sælge mange andre services end lige præcist rejser, samt at det giver dem muligheder for at værdisætte programmet relativt højt.
Læs mere: SAS bringer loyaliteten i fare efter flere devalueringer
Allerede i 2013 sagde den daværende ansvarlige for EuroBonus programmet følgende:
Inden udgangen af 2015 skal loyalitetsprogrammet Eurobonus have hævet sig fra tre til fem mio. medlemmer.
Eivind Roald, tidligere koncernmarketingdirektør i SAS
EuroBonus har været næsten til salg
Der har jo været tale om at EuroBonus programmet skulle skilles ud af SAS og eksisterer som en selvstændig virksomhed. Et frasalg som var en del af mulighederne under den storstilede forretningsplan 4Excellence (tilbage i 2012/2013). i 2017 fortalte SAS på deres EuroBonus Diamond event at EuroBonus nu skulle splittes ud i et selvstændigt selskab. En plan som dog for nu er lagt i skuffen igen.
EuroBonus er blevet en pengemaskine for SAS
Siden da har SAS tjent mange milliarder kroner på at have EuroBonus programmet. Loyalitetsprogrammet er nemlig blevet en milliardforretning, hvor SAS tjener masser af penge på at sælge bonuspoint til et voksende antal forretningspartnere i de skandinaviske lande. Det sker ved at de forskellige partnere giver EuroBonus point når deres produkter købes eller bruges. Et af de bedste eksempler, hvor der hvor måned flyver mange EuroBonus point igennem er SAS Mastercard, som SEB udsteder. Der optjener kortejeren mindst 10 EuroBonus point per 100,- kroner som der købes for. Der er mange gange kampagner, hvor det er dobbelte point i en kortere perioder. SAS sælger derfor EuroBonus point til SEB, som giver dem tilbage til EuroBonus medlemmet alt efter forbrug.
Læs mere: EuroBonus har ændret sig fra loyalitetsprogram til bonusprogram
Et andet alternativ er SAS Online Shopping portalen. Der får du også EuroBonus point når du køber varerne fra partnere.
Så det at SAS nu har rundet de 6 millioner medlemmer gør at de helt sikkert har opnået en højere indtjening på EuroBonus programmet. Derfor bliver det et interessant spørgsmål til årsregnskabet om hvad SAS egentlig tjener på EuroBonus i forhold til de flyvende kunder.
Skriv et svar