SAS havde (igen) mandag første afgang til Bangkok

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For godt 10 år siden havde SAS sidste afgang til Bangkok fra København. Mandag aften vendte SAS tilbage på ruten og InsideFlyer var med ude i gaten for at følge den første afgang.

I mange år – også før COVID pandemien – havde SAS fokuseret meget på Asien, men mest for de forretningsrejsende. Det er med destinationer som Shanghai og Tokyo. Disse flyver SAS til i dette vinterprogram, men der har manglet ruter som primært har skulle fokusere på de privatrejsende. Nu er dagen kommet for at SAS igen har en destination i Asien, som helt sikkert vil tiltrække ganske mange rejsende fra Norden.

Udover over rejsebureauerne, som har købt godt ind af sæderne på de kommende SAS afgange til deres vintersæson (vi har også set flere reklamer fra for eksempel Bravo Tours/Top Tours), så vil mange loyale SAS kunder i Norden helt sikkert vælge SAS til i forhold til Thai Airways eller de mange muligheder med et stop (for eksempel Singapore Airlines, Emirates, Qatar, Etihad etc).

Thailand er en af danskernes helt klare yndlingsrejsemål. Så trods en ganske dyr billetpris på over 6.000,- kroner for en returbillet i SAS Go (og mange gange godt 10.000,- kroner i højsæsonen), så ser det lovende ud med god beløgning. Aftens første afgang var således næsten fuldt booket, da der kun var 5 ledige pladser.

Priseksempel på en returbillet med SAS til Bangkok. Kilde: SAS

Priserne til Asien og i det her til fælde Bangkok er forsat dyr. Så det er ikke fordi SAS er dyrere end andre – mange gange er de faktisk billigere end Thai Airways på den direkte rute.

Aftens festivitas i gaten

Bangkok på skærmen for første gange i 9 år med SAS. Foto: Henrik Olsen

Udenfor gate C36 står en SAS Airbus A350, med registreringen SE-RSF, klar til at blive næsten fyldt op af rejsende, som skal til Bangkok. SK973 er rutenummeret på udturen og den beregnede flyvetid er på 11 timer og 35 minutter.

En SAS Airbus A350 har som flytype et meget lavere brændstofforbrug og en op til 30 procent lavere CO2-udledning end tidligere generations fly i samme klasse. En SAS Airbus A350 har 300 sæder og tilbyder tre rejseklasser – SAS Business, SAS Plus og SAS Go. Kom med indenfor og se hvad SAS tilbyder i videoen her:

Gaten var som vaneligt pyntet lidt ekstra fint op og der var noget at drikke og spise til de mange rejsende og inviterede gæster denne sene mandag aften.

SAS bød på blandt andet øl fra Mikkeller. Foto: Henrik Olsen
Der var blandt andet sprøde mini forårsruller til alle rejsende. Foto: Henrik Olsen

Den nye SAS COO Paul Verhagen bød velkommen. Han har haft det travlt i de cirka 10 uger han har været i SAS siden hans start i august måned.

SAS COO Paul Verhagen byder velkommen ved gate C36 – Foto: Henrik Olsen

Det traditionelle røde bånd skulle klippes og det blev gjort af repræsentanter fra SAS, Thailands Turisme bureau “Amazing Thailand” og Københavns Lufthavn.

Det røde bånd klippes og SAS ruten mellem København og Bangkok er officielt (gen)åben. Foto: Henrik Olsen

Det var allerede “rigtig vinter” denne aften, da afgangen blev forsinket en time grundet 45 kunder fra Oslo. Oslo var ramt at sne og derfor var mange afgange forsinket ud af lufthavnen, blandt andet på grund af de icing. Men 00:38 forlod SE-RSF gaten og drog sydøst på på sin 11 timer og 10 minutters flyvning, som kaptajnen oplyste aftens flyvning ville tage.

SAS SK973. (SE-RSF) godt afsted på førsteturen til Bangkok (BKK). Kilde Flightradar24

Tidstabellen for ruten er følgende:

Mandag, onsdag og fredag
rutenummerFra Tid Til Tid 
SK973 CPH 23:30 BKK 17:05 (+1) 
Tirsdag, torsdag og lørdag 
RutenummerFra Tid Til Tid 
SK974 BKK 23:45CPH 06:35(+1) 

Begge afgange er om natten, så det er en ganske god tidstabel, som helt sikkert er populær blandt mange. Dog er ankomsttidspunktet til Bangkok klokken 17:05 lokaltid og det gør at dagen for mange vil være en næsten spildt dag. Der passer Thai Airways afgangen først på eftermiddagen noget bedre, da den ankommer om morgen til Bangkok og giver en fuld dag.

At ruten netop åbner her i efteråret er ganske perfekt. Det er set i forhold til at når vejret i Norden begynder at blive koldt, vådt og mørkt, så åbner den travle sæson for netop nordiske rejsende til Thailand. Vejret i Thailand viser sig fra sin bedste siden frem til marts/april måned med masser af sol og varme.

Hvis du skal flyve med SAS til Bangkok, så har vi lavet en guide over hvor du skal sidde ombord på en SAS Airbus A350:

Rejsebureauernes betydning for denne SAS rute

Vi ved fra andre langruter at det udover fragten, så er vigtigt at ruten har støtte fra rejsebureauerne. Dette gælder især for denne nye rute til Bangkok. Den er meget “leisure tung” og dermed skal en stor del af ruten baseres på hvad rejsebureauerne sælger.

Rejsebureauerne betyder en del for grundlaget for denne rute og de var også med i gate C36 denne aften. Foto: Henrik Olsen

Denne aften var der blandt andet repræsentanter fra Billetkontoret og Bravo Tours/Top Tours. På ovenstående billed ses Kevin Brandt til højre for Paul Verhagen fra SAS. Til venstre for Paul Verhagen er det Carsten Lindholm Pedersen. Nummer to fra højre er Martin Bisp fra Bravo Tours/Top Tours, som have et større antal rejsende med denne første afgang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *