Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Efter en turbulent måned, hvor SAS har nedsat EuroBonus optjeningen på de billigste billetter drastisk, vil SAS fra den 13. november omdøbe deres billettyper. Det sker i lighed med Lufthansa og en række andre selskaber, hvor man delvis selv kan vælge sin optjening af miles.
SAS bibeholder sine tre klasser, SAS Go, SAS Plus og på de oversøiske flyvninger SAS Business. Men man indfører nu syv forskellige billettyper: SAS Business Smart, SAS Business Pro, SAS Plus Smart, SAS Plus Pro, SAS Go Light, SAS Go Smart og SAS Go Pro.
De nye typer vil træde i kraft den 13. november 2018. Billetter udsted før den dato vil automatisk få et nyt navn.
Det minder meget om billetstrukturen hos for eksempel hos fer eksempel Lufthansa og TAP.
Hvis man for eksempel bestille en billet fra København til Newark med Lufthansa, så er der tre billetyper at vælge mellem. Den helt skrabede Light uden bagage og den lidt dyrere, hvor et styk bagage er inkluderet. Hvis man vælger den dyrere Basic Plus, så kan den refunderes og opgraderes for point .
De to billigste billetter er i bookingklasse T, som giver en optjening på kun 25 procent i EuroBonus, mens Basic Plus giver dobbelt så mange miles på det oversøiske ben, nemlig 50 procent. Man kan derfor gætte på, at SAS vil indføre en lignende differentiering, så man kan få flere miles, jo mere man betaler for billetten.
Den 1. oktober ændrede SAS optjening af EuroBonus meget voldsomt. Tidligere fik man 3.000 basispoint på en flyvning med SAS fra Skandinavien til New York. Det blev sat drastisk ned til 200 basispoint på de billigste billetter i bookingklasse O, T og K, mens de dyrere billetter i Go blev nedsat til 1.600 point.
Det bliver derfor spænderne at se, hvordan SAS vil prissætte de forskellige billettyper og om de rejsende vil vælge de dyrere billettyper for at optjene flere point. Se her nogle eksempler på pointoptjeningen med de nye billettyper.
Foto: Per Danielsen
[…] Det har bare aldrig været sværere at sammenligne. Der kommer hele tiden nye billettyper til og SAS kom også med endnu en ændring til navnene til deres billettyper. […]