Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Allerede før åbningen af SAS ruterne til Toronto, er selskabet blevet nødsaget til at reducere antallet af ugentlige frekvenser fra 7 ugentlige og til 5 i Juli måned.
Opdateret: 23/05-2022 klokken 12:05
Der var glade dage da SAS tilbage i februar, annoncerede at selskabet ville åbne en rute fra helholdsvis København og Stockholm, til Toronto. Nu ser det dog ud til at SAS, allerede nu før åbningen har valgt at reducere antallet af frekvenser på de 2 ruter.
Ruten fra København, vil fra den 1 Juli og måneden ud, flyve på tirsdage og torsdage. Herved er lørdagsrotationen blevet fjernet i juli måned.
Ruten fra Stockholm, vil blive fløjet 3 gange om ugen, på mandage, onsdage, og fredage. Herved bliver søndagsrotationen fjernet i juli måned.
Reduceringen skyldes Crew mangel
InsideFlyer, er igennem en anonym kilde blevet gjort opmærksom på at reduceringen af ruten til Toronto skyldes crew mangel i SAS. Så det var ikke grundet manglende passagerer, som vi oprindeligt antydede.
Efterspørgslen på luftfart, er steget hurtigere end hvad flyselskaberne kunne klare, og dette har medført at SAS, ligesom mange andre selskaber, også er i mangel på ansatte. Derfor kan det også undre, at SAS valgte at opsige de mange ansatte, der var sendt på orlov i forbindelse med pandemien.
Vi skrev i morges, om at easyJet nu tilbyder kabineansatte der vælger at blive over sommeren, en bonus på 1000 Pund. Dette kan læses her.
Læs mere her: easyJet giver ansatte en bonus
Nyligt samarbejde om Toronto ruten
Det er kun få dage siden, at InsideFlyer kunne fortælle at SAS, og Air Canada, har indgået codesharesamarbejde, på ruten til Toronto, og dette kan du læse mere om her.
Frank siger
SAS har reduceret deres flåde med over 30 fly gennem corona. Det betyder selvfølgelig at der er for mange ansatte. At de så samtidig aflyser fly afgange skyldes at de har for få ansatte, som er certificeret til at arbejde på A321LR hen over sommeren, og man kan ikke bare lige omskole nogle af de fyrede på 1 mdr. Det tager noget længere tid.
SAS har gennem flere år desværre været temmelig dårlige til at forudse hvor de vil have brug for personale og fly. Aflysningerne til Toronto er bare det seneste eksempel.