Scandic giver mulighed for at købe mad to-go i hotelshops

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Scandic har netop indgået et nationalt samarbejde med producenten Cofoco om kvalitetsmad, der udbydes i Scandics hotelshops.

Nu kan gæster på Scandics 26 hoteller i Danmark finde kvalitetssandwich, -wraps og -salater i alle hotelkædens shops. Således har Scandic indgået et nyt samarbejde med Cofoco, der med sine produkter skal bidrage med yderligere værdi til Scandics shopkoncept, hvor gæster eksempelvis også kan finde konfekture, drikkevarer og Non Food.

Karsten Felvang Nielsen, Scandics direktør for føde- og drikkevarer udtaler:

I Cofoco har vi fundet en optimal samarbejdspartner til vores shopkoncept. I Scandic er vi optaget af at tilbyde vores gæster kvalitetsoplevelser under hele opholdet – uanset om man bor, holder møder eller spiser hos os. Denne målsætning bidrager Cofoco til, og vi glæder os til at kunne give vores gæster et attraktivt produkt, der kan nydes ”on the go”.

August Lund, medejer af Cofoco stemmer i, og fortæller følgende:

Vi er rigtig glade for vores nye, landsdækkende samarbejde med Scandic. I Cofoco er bæredygtighed centralt forankret i alt, vi gør, og det mantra matcher Scandic perfekt. Fremover vil gæsterne på Scandics danske hoteller nu have mulighed for at finde et bredt udsnit af vores indbydende sandwich, wraps og salater, når den lille sult melder sig. Vi har allerede haft stor succes med vores produkter igennem andre samarbejder, hvorfor vi også har store forventninger her.

Begge virksomheders dedikerede arbejde med bæredygtighed har været afgørende for samarbejdets tilblivelse.

Føde- og drikkevaredirektør Karsten Felvang Nielsen mener at bæredygtighed bør være i højsædet, når Scandics gæster sætter tænder i maden:

Bæredygtighed er en integreret del af Scandic, og har været det i mere end 25 år. I alle køkkenerne vælger vi eksempelvis økologi samt lokale, danske råvarer, når det gælder kød og fisk. Det er afgørende for os, at vores samarbejdspartnere har samme mindset, hvorfor den nye aftale med Cofoco på mange niveauer passer som fod i hose med vores egne ambitioner.

For nylig indgik Scandic også en ny, udvidet aftale med Royal Unibrew. Aftalen omfatter leverance af øl og cider, samarbejde om træning og uddannelse af Scandics medarbejdere samt muligheden for at invitere fx lokale mikrobryggere til at levere ny og spændende specialøl til Scandics restauranter og barer.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *