Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Skyteam vil gøre op med de lange køer som opstår ved forsinkelser og annulleringer. Dette sker ved hjælp at et nyt ombookningssystem kaldet “Skyteam Rebooking”.
Alliancen Skyteam har netop lanceret en ny platform, som vil gøre det muligt at ombooke strandede eller forsinkede passagerer, på blot en brøkdel af den tid som det før tog at blive ombooket.
Skyteam erkender at forsinkelser og aflysninger er en naturlig del af spillet, indenfor flytransport. Derfor er der hårdt brug for en platform, som tillader bookingagenter at hjælpe passagerer videre på blot få minutter. Den nye platform som hedder “Skyteam Rebooking” er en løsning, som tillader alle medlems-flyselskaber at tilgå hinandens bookingsystemer. Dermed kan de let finde den bedste alternative flyvning, og udstede en ny billet på ganske kort tid.
Eksempel fra virkeligheden
I et eksempel fra testfasen på programmet, hjalp Skyteam en passager på en kombineret KLM og Delta billet, hvor passagerens første flyvning var aflyst. Tidligere måtte KLM´s bookingagenter ringe til Delta eller KLM’s helpdesk for at få udstedt en ny billet, men ved hjælp af Skyteam Rebooking, kunne en ny billet udstedes direkte på computeren, på blot tre minutter.
Dette er en klar forbedring, som bestemt vil hjælpe med at komme de til tider time-lange køer til livs. Især er systemet en fordel, i situationer hvor vejrforhold eller strejker aflyser en stribe flyvninger, og flere hundrede passagerer skal ombookes.
Er danske lufthavne en del af “Skyteam Rebooking”
Systemet er foreløbigt implementeret i skyteams 21 hub-lufthavne, samt i 22 lufthavne der ikke er hubs. Dog kommer vi til at vente lidt endnu, før nogen danske lufthavne bliver en del af dette, da systemet fortsat blot er i indkøringsfacen.
Perry Cantarutti, SkyTeam’s CEO udtaler:
Delays and cancellations are a fact of life in travel, but with SkyTeam Rebooking we are tackling the issue head-on to deliver more seamless service to customers, especially when their journey doesn’t go as planned. Irregular operations are a moment of truth for airlines and a critical opportunity to demonstrate customer centricity. Since the roll out of SkyTeam Rebooking began, thousands of passengers have been helped by our members thanks to this new technology.”
Disse lufthavne kan allerede nu tilbyde Skyteam Rebooking:
21 Hubs | 22 Non-Hubs | ||
AMS | MEX | AEP | HAM |
BEY | NBO | BCN | LHR |
CAN | OTP | BRE | LIN |
CDG | PEK | CUN | MED |
CGK | PRG | DMM | MTY |
EZE | PVG | DPS | MUC |
FCO | SGN | DRS | MXP |
HAN | SVO | DUS | NUE |
ICN | TPE | FRA | RUH |
JED | XMN | GRU | STR |
MAD | HAJ | TXL |
Spændende hvis det kommer til at omfatte andre alle skyteam flyselskaber. Nu arbejder jeg som rejseagent, og KLM/AF/DL er så tætte at man ofte glemmer de ikke er ét flyselskab, så umiddelbart er det ikke så imponerende et eksempel mellem dem.
Systemet skulle netop allerede omfatte alle Skyteam selskaber, og være tilgængeligt ved agenter i lufthavnene som er nævnt nederst i artiklen. Så klart at det vil give lettere tilgang til ombookning – selv ved de selskaber der normalt ikke særligt nemt tilgængelige. Vi glæder os til det bliver udvidet til de danske lufthavne 🙂