Zleep hotels ansætter to nye hotel managere

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Zleep Hotels har netop ansat to nye Hotel Managere i driftsledelsen

Den ene, Lise Havbæk Bruun, skal overtage ansvaret for driften på Zleep Hotel Aarhus Syd i Viby, og den anden, Jonas-Tobias Andersen, skal stå for åbningen, og den efterfølgende drift, af hotelkædens nyeste hotel, Zleep Hotel Aarhus Nord, der åbner den 4. juni i Skejby. Begge har de stor ekspertise, en passion for hoteldrift samt en vilje til at bane vejen for Zleep Hotels’ aarhusianske hoteleventyr ifølge kæden selv.

Stor ekspertise til Aarhus

Siden 1. maj 2019 har Jonas-Tobias Andersen løftet stillingen som Hotel Manager ved Zleep Hotel Aarhus Nord. Med sin ekspertise inden for kundeservice, personalepleje, lederskab og gastronomi er Jonas som skræddersyet til Hotel Manager stillingen hos Zleep Hotels. Jonas-Tobias fortæller:

Jeg er utrolig stolt over, at Zleep har peget på mig til at lede deres næste projekt i rækken. Det er fantastisk at få mulighed for at stå i spidsen for et nybygget hotel, hvor der i den grad er lagt vægt på bæredygtige løsninger, og hvor interiøret er flot og emmer af kvalitet. Jeg glæder mig til at ’indtage’ det store erhvervsområde i Skejby, og byde både erhvervsgæster og turister velkommen. Hos os skal man føle sig hjemme.

Jonas-Tobias Andersen har hele 19 års erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen senest som daglig leder af Restaurant Gastro i Billund Lufthavn og som Restaurantchef på Hotel Haraldskær.

Åbningsholdet skal sættes

Nu venter der Jonas-Tobias Andersen en spændende opgave med at finde det helt rette åbningshold, inden hotelkæden slår dørene op til det splinternye Zleep hotel i Skejby. Det fortæller hotelkædens Director of Operations, Jytte Vestergaard:

Det er simpelthen så spændende at sætte gang i et nyt hotel. Jeg ved, at Jonas glæder sig helt ekstremt meget til at tage fat og til at vise det nordlige Aarhus, at Zleep er kommet for at blive. I Zleep sætter vi pris på god service, engagement og udstråling, og det er netop de værdier, vi kigger efter, når det nye åbningshold skal udvælges og oplæres.

En hoteloplevelse med personligt ’touch’

Ny Hotel Manager på Zleep Hotel Aarhus Syd i Viby er Lise Havbæk Bruun. Serviceoptimering, servicedesign og ledelse er blandt Lises spidskompetencer, som både gæster og hotelkædens ansatte nu kan drage stor fordel af. ise Bruun, Hotel Manager på Zleep Hotel Aarhus Syd fortæller:

Jeg er enormt glad for at have overtaget roret ved Zleep Hotel Aarhus Syd. Med min tidligere erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen i Danmark og som Hotelchef gennem flere år på et hotel i den brasilianske ferieby, Pipa, kan jeg forhåbentlig kombinere den effektive danske driftstilgang med den lidt afslappede sydamerikanske stil. Vores gæster skal mødes af et smilende personale, og hoteloplevelsen skal bære præg af et personligt ’touch’, så vores mange kommende gæster har lyst til at vende tilbage hertil.

Lise Havbæk Bruun, der overtog stillingen som Hotel Manager ved Zleep den 9. april, er tidligere receptionist på Hotel Cabinn i Aarhus og General Manager på Hotel Recanto De Sophie i Brasilien.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *