Slut med mundbind i kollektiv transport – men hvornår følger luftfarten med?

Mundbind i fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra lørdag ophæves kravet om mundbind for stående passagerer i den kollektive transport. Siddende passagerer har allerede kunne tage mundbindet af, men hvornår følger luftfarten med?

Lørdag er det helt slut med krav om mundbind i den kollektive transport. Kravet gælder i dag for stående passagerer og ind og ud af busser, tog, metro og færger og skulle første være ophævet 1. september. Men som en naturlig følge af ophævelsen af afstandskravet er der bred enighed om at afskaffe kravet om mundbind.

I august 2020 indførte vi de første danske krav om mundbind i den kollektive transport, og nu efter mere end et år er det også her det slutter. Jeg er fuld af beundring for alle de transportører, medarbejdere og borgere, der gennem hele coronakrisen har holdt afstand og brugt mundbind, så den kollektive transport har fungeret. Jeg er ikke i tvivl om, at det har bidraget til at holde smittetallet nede og i sidste ende redde liv. Nu er vi et helt andet sted, hvor en stor del af befolkningen er vaccineret, og vi vender tilbage til en mere normal hverdag. Det betyder også, at vi kan sige farvel til mundbindene i busser, tog og metro.

Benny Engelbrecht, transportminister.

Kravet forsvinder med virkning fra lørdag.

Læs mere: Kan man tage mundbindet af når man flyver?

Man skal dog stadig huske mundbindet, når man skal ud at flyve, da luftfarten følger fælles internationale retningslinjer. Derfor kan du tage mundbindet af i metroen til Københavns Lufthavn, men så snart du start inde i terminalerne for at lave check ind, så skal mundbindet atter frem.

Dette har vi skrevet mere om her.

Hvornår at luftfartens organisationer beslutter sig for at det er sikkert ikke at have mundbind på er uklart, men det er ikke noget vi forventer sker lige med det samme. Når det sker vil det sandsyneligvis ske i tempi, hvor man kan tage det af når man sidder ned og ikke kun når man spiser.

I alle fald – husk mundbind (og gerne flere) når du skal rejse.

Foto: Lukas Souza / Unsplash



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *