Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi er kommet godt i gang med 2020 og Amadeus har givet deres bud på de rejsetrends de ser i 2020. I denne søndagsklumme kigger vi nærmere på dem.
Amadeus 10 bud på rejsetrends er her og det er som sådan ikke overraskende. Meget af det er en videreudvikling af det vi så i 2019, men der også enkelte ting som springer i øjnene. Det kigger vi lige nærmere på. Du finder de 10 bud på rejsetrends listet her:
5 udvalgte rejsetrends
Vi har kigget på 5 af de 10 rejsetrends som vi bestemt tror kommer til at se mere til i 2020.
Online kundeservice 24/7
Chatbots er noget vi i stigende grad møder mere og mere. De bliver også bedre og bedre til at komme med noget hjælp. SAS har lavet deres Turi, som en helt seperat afdeling i SAS står bag. Det er SAS Labs, ledet af Massimo Pascotto, Head of Technology Innovation and Labs at SAS, som netop fokusere meget på innovation og prøver flere ting af med Turi som platform.
Sådanne tiltag kommer vi til at se mere til i 2020. KLM har for eksempel også i flere år efterhånden været til stede på de største sociale platforme og der er det også chatbots som tager dialogen med kunderne først.
Trenden er klar – hvis du ikke er online alle døgnets 24 timer, så findes du ikke. Derfor er det et krav at have ting som chatbots og ligende teknologier, da det er for dyrt med den traditionelle døgnbemanding i kundeserviceafdelingerne.
Blogs og Influencers får forsat meget fokus
Mange af os bruger de sociale medier til at søge efter rejser og søge inspiration til den næste rejse. Derfor skal du som selskab også være meget bevist om at være på disse medier. Det hænger sammen med forgående rejsetrend med chatbots. Som KLM så skal du være tilstede på disse platforme. Glem ikke en platform som Instagram, som i stigende grad bruges til at fremvise de lækre billeder fra en destination eller hvordan Business Class nu ser ud på et bestemt flyselskab. Instagram bruges nu til mere end blot billeder – det er mere en indgangsportal til en historie som fænger mange og vil fænge flere i 2020.
InsideFlyer er også bevist om dette, så vi har også en Instagram side, hvor vi bringer vores nyheder, tips og tricks, samt oplevelser fra de events og rejser vi er på. Kig forbi her og lad dig inspirere.
Flyselskaber, Hoteller og rejsebranchen i al almindelighed bruger influencermarketing mere og mere. Derfor kræver det også at du vælger de rette influencers for at få dit budskab ud. Dette er noget vi også har mærket på InsideFlyer. Vores trafik vokser forsat med over en to-cifret procent og det skyldes bestemt vores tilstedeværelse på de sociale medier og på den anden side, så fortæller dem vi samarbejder med også at de anser os som det førende medie i Norden inden for vores område og derfor samarbejder de med os. Vi rammer det præcise segment af rejsende i modsætning til mange traditionelle medier. Vi kommer i den forbindelse med en stor nyhed i næste uge, så hold øje med dette.
Bæredygtighed var stort i 2019 – det bliver også stort i 2020
I 2019 sprang bæredygtighed op af æsken og er nu nok den mest betydelige ting som de forskellige selskaber bruger som et konkurrenceparameter. Der går ikke en uge uden at selskaberne har sendt en nyhed ud eller en pressemeddelse ud med et nyt bæredygtigt tiltag. Det startede med ting som plastiksugerør på hoteller og i flyene. I slutningen af 2019 var det store fokus på CO2 udledningen og hvordan nye fly, biobrændstof og elektriske fly ville være klar til kommerciel drift. I slutningen af året kom det første elektriske kommercielle vandfly også i luften. Tidligere har det kun være fly med et enkelt eller to sæder. Men det lykkes at fremvise en ombygning af et kommercielt vandfly som nu drives af en 100% elektrisk motor.
Uanset er det noget som forsætter i 2020. Det er der du skal være konkurrencedygtig ved at vise at du som selskab er bæredygtig og er ærlig med hvordan du gør det. Det nytter ikke noget at sige at du planter træer for at CO2 kompensere – og så ikke gøre det. Du skal være ærlig og transparent i din markedsføring og gennemføre det du siger. Ellers vil du blive hængt op på det.
Betal på alle mulige måder – bare ikke kontant
Der kommer flere og flere betalingsmuligheder til. Det er klart svært at følge med. Amadeus skriver at der på verdensplan nu er over 300 forskellige måder at betale på. Det eneste der er sikkert er at kontantbetalinger er stort set dødt.
I Danmark så vi nye muligheder som Apple Pay og vi så også at Apple lancerede deres eget betalingskort i USA. Det er en sikker trend at de store selskaber ønsker at tage del i det financielle økosystem. De vil eje det og tjene penge på det. Det gør at MobilePay stille og roligt vil blive udfordret af andre løsninger som Apple Pay.
For selskaberne drejer det om at være klar til løbende at følge med og tilbyde alle disse forskellige muligheder for at betale for dine rejser, hoteller og oplevelser.
At rejse alene bliver mere populært
Solorejser har altid været normalen for folk der rejse på forretningsrejser. Men det spreder sig til privatrejserne også. Der er forsat mange som er singler i det store byer og de vil også rejse. Eftersom det forsat er en samfundtendens at være single i længere tid og Generationerne Z og Millennials også ser ud til at forsætte denne tendens, så skal du være klar til at tilbyde solorejsende det de søger.
Vi ser at charterbranchen har taget dette til sig og det er mere normalt nu at bestille en solorejse. Men det skal være nemt hele vejen igennem og ikke en undtagelse. I fremtiden vil solorejsende helt sikkert fylde lige så meget som folk der rejser som par eller familie. Så som selskab skal du være klar med tilbud og mulighed for at sælge flysæder
Solorejser Solorejsende er en målgruppe, der i høj grad stiger. Generationerne Z og Millennials fylder for alvor i dine målgrupper. Dem skal du tage alvorligt, for de er morgendagens forbrugere – og de vil i højere grad rejse alene. Mød den solorejsende del målgruppen ved at tilbyde løsninger til dem og gør det lettere at være solo.
Du kan læse mere om alle Amadeus 10 bud på rejsetrends her.
Skriv et svar