Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Den 15. juni 2020 åbnede Færøerne grænserne for danske turister. Man håber på, at mange danskere vil besøge øerne. Der er direkte ruter fra København, Billund og Aalborg.
På den måde skulle man gerne fylde en del af hullet op, som kommer, når turister fra mange andre lande ikke kan besøge klippeøerne i den nordlige del af Atlanterhavet. Det er let at komme til Færøerne med de direkte ruter fra København, Billund og Aalborg. Det har vi tidligere skrevet om i denne artikel.
Du kan erstatte din surfing-ferie på Hawaii med en tur på brættet i Nordatlanten. Har du fået aflyst din dykkerferie ved “Great Barrier Reef” vil Færøerne gerne tilbyde et alternativ. Cykelferien i Andesbjergene kan byttes med en oplevelsesrig rundtur på øerne. I princippet sætter kun fantasien grænser for, hvad det aktive friluftsmenneske kan bruge tiden til på Færøerne.
Der er mange muligheder på Færøerne. www.visitfaroeislands.com nævner selv disse sports- og naturrelaterede aktiviteter på deres hjemmeside:
- Vandring
- Cykling
- Ridning
- Sejlads
- Surfing
- Dykning
- Fuglekiggeri
- Fiskeri og lystfiskeri
- Oplevelsessport
Så der er mange muligheder for friluftsmennesker, når de holder ferie på øerne. Jeg har udvalgt et par af disse aktiviteter
Hvor skal man surfe, når Hawaii er forbudt?
Surfing er en aktivitet på Færøerne, som har udviklet sig meget i de senere år. Der er store surfmuligheder på øerne, men man skal være opmærksom på vejrforholdene på øerne. Derfor ligger der også retningslinjerne for surfing. Det vil være en god ide at læse disse, inden du tager brættet med ud i bølgerne.
Dykning i det klare Atlanterhav
Dykning bliver mere og mere populær på Færøerne. Den smukke, varierede og uspolerede havbund i det krystalklare vand omkring de 18 øer er meget speciel. De fremragende dykkersteder giver en fantastisk platform til at udforske plante- og dyrelivet i havets tangskove og grotter.
Vi kikker på fugle
Om sommeren vil du sikkert bemærke de mange fugle. Tusinde af dem kommer til Færøerne for at yngle. Der er siden 2012 registreret i alt 305 fuglearter på Færøerne. Omkring 50 arter yngler regelmæssigt på øerne, og yderligere 60 arter kommer regelmæssige til øerne. Mange turister kommer på besøg om sommeren for at kikke på fugle.
Rundt på cykel
Flere og flere mennesker vælger at udforske Færøerne fra sadlen på deres cykel. Det giver mulighed for at se øerne skønhed fra mange forskellige vinkler – både fra bjergene og dalene. Infrastrukturen på Færøerne er fremragende. Du har mulighed for at komme rundt på alle øerne, der enten er forbundet med tunneler, broer eller færger. Dette kombineret med begrænset trafik på de fleste veje, gør cykling på Færøerne til en behagelig oplevelse.
Vi har ikke glemt jer
Færøerne har tidligere følt sig lidt overset. Derfor har mange indbyggere taget billeder og lagt dem op på internettet. #FærøerneFindesFaktisk. Det fremgår af denne video.
Forsidefoto: © Visit Faroe Islands
Skriv et svar