Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Som de fleste sikkert ved lukker og slukker airberlin inden for de næste godt 2 ugers tid. I weekenden var det slut med deres langruter, som lukkes ned tidligere. Det blev lidt mere spektakulært end mange nok havde forventet.
Der var flere, som var taget til lufthavnen i Düsseldorf for at sige farvel til de sidste afgange på airberlins langruter. Her fik de at se at piloterne ombord “vinkede” til alle der kiggede på fra jorden af. Dette var en flot gestus og mange ansatte og andre gæster kunne se dette.
Airberlin’s sidste dag for deres langruter, hvor flyet “vinker” til alle der kigger på:
Når det så kommer til de sidste landinger, så bliver det bestemt mere vildt. Piloterne valgte at afbryde landingen og lave et “missed approach”.
Dette er nok den mest spektakulære “missed approach” jeg nogen sinde har set, når der er tale om en normal afgang med passagerer:
https://youtu.be/M-bZaghb1CU
Og den bliver endnu mere spektakulær, når den ses fra selve terminalområdet. Der ser det ud til at flyet er meget tæt på bygningerne:
Det skal nævnes at denne “missed approach” bliver kigget efter i sømmene. Mere om det er forgået korrekt eller det var piloterne, som gerne ville gøre lidt ekstra ud af deres sidste landing og dermed afslutningen af deres arbejde ved airberlin.
I følge hjemmesiden The Local DE, så kigger de tyske luftfartsmyndigheder (LBA) på denne situation og til samme side har airberlin udtalt følgende:
Air Berlin fully supports the LBA in its work,
En lidt anderledes sidste situation, men mon ikke det konkluderes at der ikke var nogen fare for sikkerheden. Men spektakulært så det i hvert fald ud.
Skriv et svar