Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hvis du er en aktiv golfspiller, så har du sikkert købt dig fattig i goldudstyr eller været på en eller flere golfrejser. Hvorfor ikke optjen bonuspoint nok til en gratis flyrejse ved at bruge det rigtige kreditkort?
Her på InsideFlyer kigger vi rigtigt meget på det at rejse på den mest komfortable måde, men også det at få mest muligt ud af de forskellige bonusprogrammer. Da der er flere og flere som spiller golf, og bruger en ganske god portion penge på det hvert år, så ville vi lige sætte lidt fokus på hvordan du kan optjene mange bonuspoint på ved at bruge det rigtige kreditkort når du køber dit golfudstyr eller tager på golfrejse.
Denne artikel stammer fra en aften med forfatterens naboer. De er aktive golfspillere og rejser et par gange om året. Over aftens middag faldt snakken på dette område og det endte med at vi fik gået deres omkostninger igennem og fandt ud af at de med det rigtige kreditkort nemt ville kunne få gratis flybilletter til brug for deres golfrejser rundt i Europa.
Køb golfrejser og optjen point
Der er som nævnt i starten mange bonuspoint at hente, hvis du blot bruger det rigtige kreditkort hver gang du køber noget.
Der er i øjeblikket følgende kreditkort at få i Danmark, hvor du kan optjene bonuspoint til et flyselskab:
- SAS Mastercard
- Banknorwegian VISA (læs alt om det her)
- British Airways Mastercard
Vi har lavet tidligere skrevet en artikel om muligheder for at optjene bonuspoint ved brug af kreditkort. Den artikel kan du læse her.
Flybilletter
Det første som er logisk er at kigge på flybilletter. Når du køber dette, så skal du bruge et kreditkort, som er udstedt af et flyselskab og ikke af din bank. Brug af kreditkort er noget vi kalder at “du sparer op til din næste rejse ved at bruge penge”.
Flybilletter koster ofte en del og derfor giver de gode bonuspoint
Hoteller
Selvom du ikke er fast medlem af en hotelkæde og for eksempel benytter Hotels.com eller anden bookingsside, så hver gang du er på et hotel, så husk at betale med et kreditkort, som giver dig bonuspoint.
Rejser du blot et par gange om året af en uges varighed, så vil det hurtigt løbe op og give gode bonuspoint på kontoen.
Green Fee
Green Fee er også oplagt at betale med dit kreditkort på din golfrejse. Det er blot endnu et eksempel på hvor du med fordel kan bruge det at betale med kreditkort og så optjene bonuspoint.
Køb golfudstyr og optjen point
Et andet logisk sted er at optjene bonuspoint på køb af golfudstyr. Disse ting løber op hen over året, og blot det at købe golfbolde til starten af sæsonen koster nemt flere hundrede kroner.
Ellers skal du ud og købe nye køller, så løber det også op i flere tusind kroner. Som et eksempel kan vi tage et golfsæt til 5.000,- kroner.
Køber du dette med et SAS MasterCard Premium (og i en weekend med dobbelt op på bonuspoint), så vil du optjene 30 point per 100,- kroner du har købt for. I dette tilfælde giver det så 1.500 EuroBonus point. Var det ved at bruge Banknorwegian VISA kortet var det 1% af beløbet, som ville blive indsat som CashPoints (1 CashPoint er lig med 1 norsk krone). Det vil for samme køb blive til 50 CashPoints.
Så ved at gå dine gamle kvitteringer igennem, så er jeg sikker på at du ville være tæt på at kunne have have bonuspoint nok til et par flybilletter.
Husk også at SAS giver Eurobonus points når man handler hos visse Golfstore butikker i Skandinavien – altså ud over hvad man optjener ved at betale med sit SAS MasterCard