Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Danske sommerhuse er blevet populære blandt danskere og tyskere, der på grund af rejserestriktioner det må finde erstatning for de sædvanlige rejsemål.
Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. Danskere har nemlig forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst.
COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad. Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.
Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik
Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned
Bemærkning. Tallene viser, hvor mange der i juli måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned.
COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse
Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse.
Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020.
De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, hollændere og andre nationaliteter for.
Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020.
Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned
Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober 2019
- I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op.
- I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019.
- Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af hollændere
Skriv et svar