Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Ved den europæiske kåring i AHEAD, the Awards for Hospitality, Experience and Design, er Petter A. Stordalen blevet tildelt prisen for sit “enestående bidrag” til design inden for turistbranchen.
Petter A. Stordalen har modtaget den europæiske AHEAD-pris for “Outstanding Contribution”, et enestående bidrag, til fremme af design inden for turistbranchen. Prisen gives hvert år til en enkeltperson.
Petter A. Stordalen, grundlægger af Nordic Choice Hotels fortæller:
Det er en ære at modtage denne pris, men først og fremmest er det meget glædeligt, at vores hoteller vækker opmærksomhed også uden for Norden. Vi ved, at vi bruger langt mere på hotellerne end vores konkurrenter, men priser som denne viser, at det betaler sig. Ved at udsmykke hotellerne med eksklusiv kunst og design, tror vi nemlig, at vores gæster både inspireres og stimuleres på en måde, de vil huske.
Hotelkoncernen har valgt at satse på en række selvstændige hoteller som Skt. Petri, Avalon, At Six og Hobo, under paraplyen Nordic Hotels & Resorts. I København er ombygningen af Centralposthuset allerede godt i gang, og i 2020 åbner de dørene som Villa Copenhagen.
En engageret Stordalen udtaler:
Villa Copenhagen vil give København et hotelprodukt, som store europæiske byer vil misunde os. Men det bliver så meget mere end bare et hotel. Vi håber at kunne gøre meget af det samme, som vi gjorde med Brunkebergstorg i Stockholm. Der har vi vækket et dødt og belastet område til live med to hoteller, restaurant og tagpark. Det smukke, fornemme posthus fortjener en revitalisering, og københavnerne fortjener en ny attraktion.
Også i Oslo er to nye hotelprojekter på vej. Ved hovedbanegården åbner boutiquehotellet Amerikalinjen næste år i det, der tidligere var hovedkvarteret for Den norske Amerikalinje. Også et andet tidligere hovedkvarter vil blive lavet om til hotel. Den bevaringsværdige bygning, som tidligere husede Oslo Lysverker, laves om til hotel til en estimeret pris på to milliarder kroner. Sådanne projekter bemærkes.
Matt Turner, grundlægger af AHEAD og chefredaktør for Sleeper Magazine fortæller:
Valget af Petter Stordalen som årets modtager er en anerkendelse af hans kreative rolle i de mange vellykkede livsstilsbygninger i Nordic Hotels & Resorts’ portefølje. Dette er hoteller som The Thief, Copperhill Mountain Lodge og At Six, som tidligere har vundet denne kåring, men også kommende projekter som Amerikalinjen og omdannelsen af Centralpostbygningen i København. Juryen fremhæver også hans utrolige energi, evner som entreprenør og etiske tilgang til branchen, som har givet ham muligheden for at gøre Nordic Choice Hotels til en af de største hotelkoncerner i Nord-Europa.
Skriv et svar