Hvad tænker du om en cirkulær landingsbane?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

BBC Business News kom i går med en video, hvor de præsenterede en konceptlufthavn med en cirkulær landingsbane i stedet for de traditionelle typisk parallelle landingsbaner. Er der mening med galskaben? Se videoen og vurder selv.

På en fredag er denne video nok en god en at se og så vurdere om dette her blot er galskab eller rent faktisk noget, som kunne blive til noget.

I videoens kommentarspor er der mange forklaringer på hvorfor det kan lade sig gør og hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvad tænker du?

Du kan selv se videoen her og høre forklaringen.

https://youtu.be/pS5X3F0HN4s

 

Hvad tænker du om dette? Smid gerne en kommentar herunder.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Jan Broe siger

    Kan se en del problemer i konceptet, ikke mindst i forhold til at lave procedurerne, som skal danne grundlag for brugen af infrastrukturen. Hvem bestemmer “baneretningen”? ATC? Piloterne? Vil der være frit valg på alle hylder for enhver pilot? Hvordan sikrer man så, at der ikke bliver fløjet i luftrum, hvor der er flyvning forbudt, eller som tilhører andre nærliggende lufthavne (tænk luftrummet omkring fx. London her!)? Hvad med landingshjælpemidler? ILS er en fast installation, der i øvrigt ikke kan ‘krumme/bøje’ og selv GPS anflyvninger kræver et fixpunkt de kan starte og slutte på. Og krydsvind vil stadig være et issue! I en cirkel er der jo kun ét punkt, svarende til nogle få meter bane, hvor vinden kommer stik forfra. På resten af sit landings- eller startrul vil piloterne skulle kompensere for sidevind, og går man ud fra, at man forsøger at få ‘nul vind’ på midten af rullet, vil sidevinden skifte fra den ene side af flyet til den anden undervejs i rullet. Hvordan sikrer ATC det overordnede flow af trafik, så man holder styr på rækkefølgen af ankomster og afgange, og hvem der skal bruge banen hvornår? Hvad med de lufthavne, der har så meget trafik, at én bane ikke er nok? To cirkler ved siden af hinanden med passende indbyrdes adskillelse? Så skal vi jo bruge det halve Sjælland på at bygge en ny lufthavn bare til Københavns behov. Forestil dig så Chicago der har vist har 8 landingsbaner i dag… Og der er lige dét med banens hældning: Hvis du kører i en sportsvogn rundt i et sving på en racerbane, der har en tilsvarende hældning, så hjælper din fart (og dermed centrifugalkraften) med at trykke dig godt ned i sædet, og trykke bilen godt ned mod asfalten. Men hvad sker der, hvis du standser op og parkerer på den hældende vejbane? Forestil dig en fuldlastet A380, der med 5 knob taxier ind på banen for at line up til take-off. Er bestemt ikke sikker på, at den bliver nem at kontrollere (eller nogen behagelig oplevelse at sidde i) på en startbane, der hælder så meget som dén man ser i videoen – for slet ikke at tale om den belastning på dæk og understel, som det skrånende underlag betyder. Sidst men ikke mindst er jeg sikker på, at hvis piloter syntes det var en god ide at køre 250 km/t på en bane der drejede, så havde man forlængst lavet landingsbaner med sving diverse steder rundt om i verden, hvor der ikke i en ret linje er plads nok…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *