Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Skal man igennem Tyskland, vil man gerne overnatte undervejs. Kommer man sent frem til hotellet og skal tidligt afsted næste morgen, skal overnatningen ikke koste for meget. Et alternativ ligger på den anden side af grænsen i Tyskland, ved det store indkøbscenter, Scandinavian Park, tæt på Flensborg.
Her finder du et Ibis Budget hotel, som ejes af hotelkæden Accor. Du kan ikke forvente meget service og luksus, men en ren seng til en lav pris.
Min booking
Jeg booker hotellet på hotelkædens egen hjemmeside. Der findes kun én værelsestype, så det er ikke svært at vælge. Prisen ser også ud til at være standard: 49 Euro per værelse per nat. Morgenmad kan man købe for 6 euro, hvis man ønsker det.
Første indtryk
Vi havde taget en fuldpakket Superspeed 2 fra Larvik, og med toldkontrol oveni hatten var vi først ved hotellet kl. et om natten. Der var meget roligt i området, men de mange biler på parkeringspladsen sladrede om, hotellet havde mange gæster. Selve hotellet er ikke så spændende – en firkantet kasse på tre etager.
Receptionen er kun åben nogle timer om morgenen og fra 17 til 22 om aftenen. Hvis man ankommer på andre tidspunkter, tjekker man ind på en automat. For at få adgang til hotellet, skal man bruge en pinkode, som man får oplyst i sin bestillingbekræftelse. Herefter indtaster man sit reservationsnummer, betaler med kort, hvorefter en lile seddel med værelsesnummer og pinkode til døren printes ud.
Værelset
Mit værelse lå på tredje etage og var en smule spartansk i forhold til de hoteller, jeg normalt bor på. Sengen er ikke særlig bred af en dobbeltseng at være. Der er en køjeseng over dobbeltsengen.
Fra den anden ende af værelset ser det sådan ud:
Der er ikke et decideret badeværelse. Vasken er en del af selve værelset, og det er brusekabinen også. Toilettet derimod, har sit eget lille rum.
Det er dog ikke meget større end et flytoilet.
Det er lidt upraktisk kun at have én stikkontakt. Og den var henne ved fjernsynet. For os, som godt kan lide at have mobilen ved siden af sengen, var det en skuffelse. Madrassen var heller ikke noget at skrive hjem om. Det var ikke en springmadras, og nogle centimeter skumgummi medvirkede til, at jeg vågnede med ondt i ryggen i en ellers hård seng.
Meget mere end det er der ikke at fortælle. Udtjekning næste morgen var ikke nødvendig, og man havde heller ikke nogen nøgle, man skulle aflevere. Så det var hurtigt at komme ud igen.
På vej ud kunne man se, at receptionen var åben, og frokostbuffeten til 6 euro indeholdt kun brød og pålæg, så den sprang vi over. Derimod lå der en stor benzinstation på den anden side af hotellet med en café, som havde både friske sandwich og varme retter, og den ville vi hellere benytte os af.
Hotellet ligger få hundrede meter fra motorvejen, og der er gode indkøbsmuligheder i Skandinavia Park indkøbscenter, som ligger 50 meter fra hotellet.
Skriv et svar