Uber lukker i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Uber lukker i Danmark, og den nye taxilov som Folketinget lavede for kort tid siden, får skylden for.

Den omdiskuterede Uber service har netop i dag på et pressemøde i København, oplyst at de lukker for kørsel i Danmark.

Det sker som en direkte konsekvens af den nye taxa-lov, som netop er blevet besluttet.

Kristian Agerbo, som er talsmand for Uber siger på pressemødet tirsdag (ifølge Ekstra Bladet):

Det erærgerlig over og kede af, at vi er tvunget til at lukke i Danmark, hvor 2.000 chauffører har leveret prisvenlig og pålidelig transport til 300.000 passagerer. Den politiske aftale om taxaloven betyder desværre, at at vi ikke har andet valg end at lukke

Uber findes i dag i 70 lande. Fra den 18. april 2017 er Danmark så ikke længere en del af dette selskab.

Uber skriver selv følgende:

Vi ved, at du har brugt Uber som en pålidelig transportmulighed i København, og at nyheden kommer som en overraskelse. Men med den nye politiske aftale om taxiloven ser vi ikke anden udvej end at lukke for kørsel i Danmark.

Vi håbede til det sidste, at loven ville tage højde for ny teknologi, så de biler, der allerede kører på vejene, kan bruges til kørselstjenester som Uber. Men, som loven tegner nu, bliver der trukket krav om forældede tekniske løsninger ned over hovedet på chauffører, der tilbyder kørsel i deres egne biler.

Før Uber igen kan tilbyde kørsel i Danmark, skal den foreslåede taxilov ændres.

Vi vil arbejde hårdt og presse regeringen for en ændring, der tager højde for ny teknologi og åbner for, at pålidelig og prisvenlig transport i hverdagen igen bliver muligt med et tryk på telefonen.

Din mening og din stemme er vigtig og kan hjælpe os med at redde Uber i Danmark. Tag fat i dine politikere og fortæl dem, at lovgivningen skal åbne for moderne teknologi og lade danskerne få glæde af apps som Uber.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *