Ugen der gik…

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så blev det den 2. juli og ugen der gik er nu klar til endnu et overblik over den forgangne uge der er gået i luftfartsbranchen.

Det er atter tid til et tilbageblik på den forgangne uge, i denne uge skal vi kigge nærmere på følgende emner:

Azul lancerede Orlando

Det Brasilianske luftfartselskab Azul Linhas Aéreas har åbnet en ny destination. Destinationen er efter selskabets eget udsagn porten til Disney World. Ved ombordstigningen på første flyvning, blev der uddelt mickey mouse hatte til de rejse ombord på rute AD8710. Foruden Orlando åbnede Azul også ruter til Curacao og Fort Lauderdale.

South African vender retur til Brasilien

Det sydafrikanske luftfartselskab South Africa Airways vender tilbage til São Paulo. Den 29. juni annoncerede selskabet at de ville vende retur til sit interkontinentale rutenetværk, og første rute der åbnes er fra Cape Town til den brasilianske metropol. Ruten fra Cape Town åbner den 31. Oktober 2023, hvorefter ruten fra Johannesburg åbner den 6. November. Brasilien vil blive forbundet 4 gange om ugen, med henholdsvis 2 ugentlige afgange til hver destination.

South African Airways – Foto: Wikimedia Commons

Cayman Airways ankom til Panama

Cayman Airways, som er det nationale selskab på Caymanøerne har haft vokseværk. Selskabet har netop åbnet en rute fra Caymanøerne og til Panama, og vil blive fløjet på ugentlig basis om mandagen.

Rwandair åbnede til Paris

Det nationale luftfartsselskab i Rwanda, Rwandair har haft vokseværk. For første gang er luftfartsselskabet landet i Paris Charles De Gaulle lufthavnen. Flyselskabet vil fra 3 gange om ugen på rutenummer WB700/701 nu flyve mellem hovedstaden Kigali i Rwanda og Paris. Selve flyvningen vil efter ophold i Paris flyve videre til Bruxelles.

Rwandair i Bruxelles Zaventem lufthavnen i Juni 2022: Foto André Jørgensen

“Ugen der gik…” går på sommerferie

En kold cerveza i Spanien eller en campingferie i Kroatien. Mulighederne for en dejlig sommerferie er mange, og vi her på redaktionen drosler også lidt ned for aktiviteterne her over sommeren. Ugen der gik… går på en velfortjent sommerferie, og er tilbage igen den 13. August. InsideFlyers øvrige aktiviteter såsom det daglige nyhedsoverblik, rejsebreve, anmeldelser m.m vil fortsætte som sædvanligt.

Alanya, Turkish Riviera (Photo Claus Madsen/BongoPlanes)

Har du lyst til at dele dine sommerferieoplevelser med InsideFlyer og InsideFlyers følgere? Tag os på vores sociale medier her: Instagram, Facebook



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *