Wizzair åbner selskab på Malta

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er atter fart på i Wizzair lejren, og selskabet udvider nu med et nyt selskab på Malta.

InsideFlyer, har flere gange skrevet om Wizzair, og deres enorme trang til at ekspandere, og øge markedsandelen på eksisterende, såvel som uåbnede markeder.

Denne gang, er det Malta der står for skud, overfor det ekspansive selskab. Valget af Malta kan dog vise sig at kaste voldsom konkurrence af sig, idet at en anden stor europæisk lavprisaktør, ligeledes har et selskab på Malta.

Optrapning af konkurrencen

Wizzairs satsning på Malta vil ikke være uden besvær. I forvejen har Ryanair siden 2019, haft operationer på øen, i form af underselskabet “Malta Air”.

Malta Air, blev af Ryanair oprindelig oprettet, i samarbejde med den maltesiske regering. Dette samarbejde skulle gøre at Ryanair ville stationere op til 10 fly i lufthavnen på øen, som skulle flyve til forskellige destinationer rundt i Europa. Ryanair, fandt dog hurtigt ud af at der var masser skattefordele på øen, og selskabet har i skrivende stund 145 fly, stationeret på solskindsøen.

Skattefordele, og nordafrikansk gateway

På trods af Maltas befolkning på en lille halv million indbyggere, har landet faktisk hele 17 flyselskaber registreret på øen. Flyselskaberne, der er stationeret på øen, er alt lige fra ruteflyselskaber, såsom landets nationale luftfartselskab “Air Malta”, charterflyselskaber, og til leasing flyselskaber.

For Wizzairs vedkommende er det ikke kun skattefordelene der spiller ind. Det er også øen geografiske placering, i forhold til Afrika og Europa.

Øen Malta, er nemlig placeret lige syd for Sicilien. Denne placering, gør det muligt for Wizzair hurtigt og effektivt, at ekspandere fra Malta og til eksempelvis det nordlige Afrika.

Forsidefoto: Wizzair Airbus A320: Fotokredit: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *