Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Norge overgår til den såkaldte “Grænselandsmodel” og dermed slipper de for 6-dages reglen. Dette fortalte Justitsminister Nick Hækkerup i dag på et samrådsmøde. Det gælder fra den 4. juli 2020.
Stille og roligt åbnes der mere og mere op. For noget tid siden blev “Grænselandsmodellen” lavet for at give udvalgte områder/lande lov til at rejse ind i Danmark uden at skulle have mindst 6 overnatninger. Det startede med beboerne i grænselandet mellem Danmark og Tyskland (Slesvig-Holsten) samt personer med bopæl i Skåne, Halland og Blekinge, så disse er undtaget fra kravet om 6 overnatninger i Danmark. Ordningerne udvides nu med Norge, så personer med bopæl i Norge fra lørdag den 4. juli vil kunne indrejse frit i Danmark.
Du kan se udmeldingen omNorge der overgår til “Græselandsmodellen” i denne video fra samrådet. Det er 43 minutter inde i videoen.
14 lande tillades måske indrejse i Danmark
I tråd med gårsdagens udmelding fra EU, så tillades de samme 14 lande måske indrejse i Danmark.
For at sikre en kontrolleret genåbning af de danske grænser vil regeringen supplere EU’s liste med en række nationale krav. Det betyder fx, at Danmark vil kunne lukke for et land eller en region, hvis smitten stiger hurtigt, eller data og oplysninger ikke vurderes at være retvisende, uanset at landet fremgår af EU-listen.
Fra dansk side støtter vi en fælles EU-tilgang baseret på objektive kriterier. Men vi skal selvfølgelig være sikre på, at vi ikke pludselig mister kontrollen med COVID-19 herhjemme. Nogle lande uden for EU vil ikke have samme pålidelige data om testning og smitte, som vi kender i Danmark og EU. Derfor er der behov for nogle nationale sikkerhedsventiler, så vi er sikre på, at smitten ikke løber løbsk.
Justitsminister Nick Hækkerup
Det er følgende lande som EU har sat på deres liste i går:
- Algeriet
- Australien
- Canada
- Georgien
- Japan
- Montenegro
- Marokko
- New Zealand
- Rwanda
- Serbien
- Sydkorea
- Thailand
- Tunesien
- Uruguay
Det er godt nyt for flyselskaberne og hoteller, hvis Danmark følger EU og tillader indrejse i Danmark. På den måde kan der opbygges en mere stabil efterspørgsel for flyrejser og derefter hotelovernatninger.
Det optimale bliver dog når danskerne også tillades at rejse ind i for eksempel Thailand eller Australien.
Skriv et svar