Så åbner EU op for 14 lande uden for Europa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

USA er ikke overraskende ikke at finde på listen, men Canada er på listen sammen med 13 andre lande. Det er godt nyt for flyselskaberne, som nu kan håbe på at der gensidigt åbnes op og folk dermed kan rejse frem og tilbage uden restriktioner.

Det er blandt andet godt nyt for Singapore Airlines, Emirates og Qatar som lige nu flyver fra Københavns Lufthavn og tilbyder at du kan rejse i transit videre.

Læs mere: Singapore tillader danskere at rejse via Singapore og ud i verden

For eksempel er Singapore lige begyndt at tillade at danske borgere kan rejse i transit igennem Changi lufthavnen og nu hvor det ser ud til at Australien og New Zealand er på listen, så er dette meget positivt for muligheden for at få flere passagerer ombord på flyene igen.

Listen over de 14 lande ser sådan ud:

  • Algeriet
  • Australien
  • Canada
  • Georgien
  • Japan
  • Montenegro
  • Marokko
  • New Zealand
  • Rwanda
  • Serbien
  • Sydkorea
  • Thailand
  • Tunesien
  • Uruguay

Kilde: CNN

Kina mangler på listen og er ikke på, da Kina ikke vil tillade at borgere fra europæiske lande rejser ind i Kina. Ændrer dette sig vil Kina kunne tilføjes listen.

For SAS er det forsat ikke helt optimalt, da USA og Kina netop er deres primære langruterdestinationer. SAS får dog mulighed for snart at starte deres rute op til Tokyo, da Japan er på listen. Det vil så betyde en inaugural flyvning til Haneda lufthavnen og nok med en af deres nye Airbus A350-900.

Måske man kunne forestille sig at SAS ville vælge at åbne en ny rute op til et af de lande som tillader ind- og udrejser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *